Himmerland VVS Tech ApS

VVS-montør søges med tiltrædelse straks

Himmerland VVS Tech ApS Hobro

Indrykket 
  • Vil DU være en del af et ungt team med gode håndværksmæssige kompetencer?
  • Vil DU have spændende og udfordrende opgaver hver dag?
  • Trives DU med mulighed for udvikling og for at tilegne dig nye kompetencer i en innovativ virksomhed?
  • Trives DU med selvstændigt at tilrettelægge din hverdag?

Så er det lige DIG, vi søger til en aktiv og attraktiv arbejdsplads!

Virksomheden:

Himmerland VVS Tech ApS er beliggende i Hobro og opstartet i 2017. Der er pt. 6 ansatte i virksomheden, men der udvides. Du vil komme til at arbejde med et team, hvor kommunikation er i fokus. Både kommunikation mellem kolleger og kunder har en altafgørende værdi og danner grundlag for at opgaverne løses til alles tilfredshed.

Opgaver:

Vi arbejder meget med renovering af varmeanlæg, indregulering og idriftsætning, drift og vedligehold, serviceopgaver samt industrimontage.

Faglige kvalifikationer:

Du har en VVS-uddannelse og flere års erfaring inden for VVS-installationer. Du har en god forståelse for den tekniske side af VVS-installationer.  Da al ordrehåndtering foregår digitalt fra kontoret og helt ud i servicevognene, er det vigtigt, at du har god flair for it og evner at tilegne dig ny viden om programmer.

Desuden taler og skriver du flydende dansk.

Personlige kompetencer:

Du er imødekommende og tillidsvækkende og god til at skabe relationer til kunder, så de har en god oplevelse. Du arbejder selvstændigt og målrettet med dine opgaver/projekter inden for de fastsatte rammer og gældende regler i faget. Du formår både at have og skabe overblik, men du har også styr på detaljerne. Du har fokus på kvalitet og service. Du er en teamplayer, og du har fokus på løbende at udvikle dig i dit arbejde. Endelig har du en positiv og fleksibel indstilling.

Du tilbydes:

Et varieret og udfordrende job på en attraktiv og aktiv arbejdsplads med mange spændende og forskelligartede arbejdsopgaver. Du får gode kolleger, der åbent og højtideligt arbejder såvel selvstændigt som i teams. Desuden har du i dette job en meget stor mulighed for at sætte dit eget præg på din hverdag.

Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt med løn i forhold til kvalifikationer samt pensionsordning.

Ansøgning:

Hvis jobbet lige lyder som DIG, så skynd dig til tasterne.

Send mig din ansøgning på rws@himtech.dk hurtigst muligt eller kontakt os på 98 57 15 00.