SDK Shipping A/S Fredericia

Formand

Er du passioneret inden for shipping, og vil du være med til at drive en virksomhed med målsætningen om kontinuerligt at udbygge kerneforretningen for at være på forkant med de nyeste tiltag? Så er dette måske jobbet for dig!

Om jobbet

Vi er på en spændende rejse i SDK Shipping og søger derfor en arbejdende formand til vores terminal i Fredericia, som kan indgå i vores eksisterende team af terminalarbejdere og formænd.

Via vores terminal i Fredericia varetager vi almindeligt terminalarbejde, herunder truck, og gummigedsarbejde, opsækningsarbejde, losning og lastning af skibe samt forskellige former for godshåndtering. Du skal have interesse for arbejde indenfor transportbranchen og have mod på at varetage formandslignende opgaver, ligesom du skal være serviceminded og have flair for både samarbejde og individuel indsats.

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Supervision af losse- og lasteopgaver
  • Drift af terminalens daglige opgaver
  • Kørsel med gaffeltruck og gummiged
  • I samarbejde med terminalens øvrige ledelse at varetage de mangeartede opgaver

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund fra den maritime sektor eller fra logistikbranchen – dette kunne være shipping, skibsfart, havnedrift eller spedition. Vi forventer, at du formår at formulere dig mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er proaktiv i din tilgang til arbejdsopgaverne
  • Har flair for planlægning
  • Har erfaring med drift af forskellige maskiner herunder gaffeltrucks, gummigeder m.m.
  • Har erfaring med ledelse ifm. almindelige terminalopgaver samt stevedoreopgaver ifm. losning/lastning af skibe
  • Er ansvarsbevidst og imødekommende overfor kolleger, kunder og chauffører

Det ville være en fordel, hvis du har:

  • Krancertifikat, lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse m.m.
  • Bopæl i overkommelig kørselsafstand fra Fredericia

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Claus Labich på e-mail cll@sdkgroup.com.

Har du mod på nye og spændende udfordringer, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV.

Vi venter gerne på den rette kandidat, men behandler løbende indkomne ansøgninger.


Bliv en del af SDK FREJA Gruppen

SDK FREJA Gruppen er en dynamisk virksomhed i vækst. Vi faciliterer samtlige aktiviteter indenfor logistik, shipping og chartering samt services til cruiseindustrien i Nordeuropa.

Med rødder i det maritime Danmark kan vores historie dateres tilbage til 1876 til en lille lokal skibsmæglervirksomhed i Fredericia, der med tiden udviklede sig til at blive en væsentlig spiller inden for shipping og logistik.

I næste regnskabsår forventer vi en omsætning på ca. 5 mia. Derudover er vi med +1200 medarbejdere i 8 lande en stærkt repræsenteret forretningspartner. Vi har fokus på at give én indgang til en ensartet og effektiv løsning indenfor de forretningsområder, vores services dækker over.

SDK FREJA Gruppen er en del af den familieejede koncern, United Shipping & Trading Company (USTC). USTC er repræsenteret i mere end 30 lande via koncernens aktiviteter inden for olie & energi, shipping & logistik, rederi, risk management og IT.

USTC blev grundlagt i Fredericia i 1876. I dag består den familieejede koncern af velkendte virksomheder som Bunker Holding, SDK FREJA, Uni-Tankers, Selected Car Group og Unit IT og har på verdensplan 130 kontorer og mere end 3.400 medarbejdere.

USTC, der siden 1981 har haft hovedkontor i Middelfart, har en egenkapital på mere end 3 mia. kr. og omsatte i seneste regnskabsår for 76 mia. kr.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.