CUBIC-Modulsystem A/S

Account Manager – Jylland

Brænder du for salg, og har du lyst til et job i en virksomhed i rivende udvikling, så er det måske dig vi søger til at indgå i vores fantastiske salgsteam til salg af vores standard modulsystem til opbygning af elektriske tavleanlæg.

Om rollen og opgaverne

Du kan se frem til at blive ansvarlig for et spændende, selvstændigt og alsidigt job, som spænder over alt fra opsøgende salg, tilbudsgivning, mødeaftaler til efterfølgende support af dine kunder.

Som account manager bliver dit ansvar selvstændigt at pleje og servicere eksisterende kunder, samt etablere nye kunderelationer gennem en energisk, opsøgende indsats.

Din profil:

Det afgørende for din succes i rollen er, at du er serviceminded og kan arbejde selvstændigt. Derudover vil du med din vindende personlig samt evner til at skabe god dialog, generere salg ved både at udbygge og vedligeholde langvarige kunderelationer. Du er initiativrig og kan håndtere mange forskellige kontakter i hverdagen både til kunder men også internt i organisationen.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • El-teknisk baggrund evt. som elektriker eller el-installatør
  • Du har et stort drive, der gør, at du når dine mål
  • Du er naturligt nysgerrig og engageret i de produkter, du arbejder med

Vi tilbyder:

Vi tilbyder et job i en virksomhed med konkurrencedygtige produkter, hvor du kan forvente godt samarbejde og god støtte i hverdagen i en organisation med korte og hurtige beslutningsprocesser. Vi er kundeorienterede og går gerne det ekstra skridt for at løse udfordringen på bedst tænkelige vis.

Noget for dig?

Hvis du synes, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag via ansøgningslinket QuickApply nedenfor. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Salgschef Preben lund på 4075 6627 eller mail: pkl@cubic.dk.


CUBIC-Modulsystem A/S er en vækstorienteret virksomhed, der udvikler, producerer og sælger et modulsystem til opbygning af el-tavler samt standard og kundedesignede kapslinger.

CUBIC er blandt de førende inden for sit felt og afsætter sine produkter globalt. Virksomheden er repræsenteret med datterselskaber i 9 lande og har partnere i mere end 45 lande. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 430 engagerede medarbejdere og omsætter for ca. 455 mio. kr. Koncernen har hovedsæde i Brønderslev.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.