HELM Skandinavien A/S Hornslet

Produktions- og lagermedarbejder til vores produktionsfaciliteter

Som Produktions- og lagermedarbejder tilbydes du et varierende job i et team på i alt fem medarbejdere. Du bliver en del af vores turnusordning, hvor arbejdet inden for produktion og lager går på omgang for at sikre varierende arbejdsopgaver og jobskifte.

Du skal være indstillet på, at det meste af dit arbejde vil foregå i produktionen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Håndtering af kemikalier, herunder nedtyndning af udvalgte kemikalier, blanding af kemikalier samt tapning til emballage
  • Varemodtagelse og læsning af tank- og stykgodsbiler
  • Lagerstyring
  • Pluk og udlevering af varer
  • Truckkørsel
  • Diverse vedligeholdelsesopgaver

Som ny medarbejder bliver du en del af et grundigt oplæringsforløb, hvor du til en start vil følge en erfaren medarbejder i den daglige arbejdsgang. Efterfølgende vil den erfarne medarbejder følge dig, så der forsat er mulighed for at stille spørgsmål og få sparring, før du, i samarbejde med det øvrige lagerpersonale, står helt på egne ben. Derudover vil du få grundig sikkerhedsrådgivning og undervisning i forhold til at håndtere farligt gods.

Kvalifikationer og kompetencer

Det er ikke afgørende for os, hvilken baggrund eller erhvervserfaring du har. Det vigtigste er, at du er indstillet på at arbejde med farligt gods og håndtere flydende produkter. Sikkerhed er altafgørende, og du vil derfor som en del af oplæringen blive tilkoblet sikkerhedsrådgivning.

Derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere på dansk, da alt sikkerhedsmateriale er på dansk.

Derudover forestiller vi os følgende om den rette kandidat:

  • Du har gerne erfaring med produktions- og/eller lagerarbejde som chauffør eller med en håndværksmæssig baggrund
  • Du har evt. håndteret flydende produkter tidligere (sæbe, opvasketabs eller lignende) eller erfaring med tankbiler
  • Det er et krav, at du har truckercertifikat
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP og ADR (farlig gods håndtering)
  • Du er vant til at stå på egne ben og arbejde selvstændigt
  • Du går op i orden og er kvalitetsbevidst i det daglige arbejde
  • Det er vigtigt, at du er mødestabil, da du bliver en vigtig del af deres produktions- og lagerhold

Praktiske oplysninger

Vi foretrækker opstart hurtigst muligt, men vi venter også gerne på den rette.

Arbejdstid: mandag-torsdag kl. 7-15.30 og fredag kl. 7-12.

Arbejdssted: Holmagervej 9, 8543 Hornslet.

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at sende os et opdateret cv og din ansøgning til Linda Mogensen på l.mogensen@helmag.com.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores Lager & Logistik ansvarlig Torben Bech på mail t.bech@helmag.com eller telefon 40 44 88 03.