Ingemann Components A/S

Produktionsleder søges til visionær produktionsvirksomhed i vækst

Ingemann Components A/S Bjæverskov

Indrykket 

Trives du i en udadvendt og synlig rolle, hvor du er en del af produktionen, udviklingsafdelingen og ledelsen? Formår du at skabe ejerskab gennem en effektiv og motiverende ledelse? Er du vant til at håndtere omskiftelige leverancer og koordinere produktionen derefter? Så er det dig, vi søger.

Med reference til den administrerende direktør, og med arbejdsplads placeret centralt i Bjæverskov tæt på motorvejen, vil du være en del af et dynamisk og engageret team der er drevet af fremtidig bæredygtig vækst.

Du vil få en central rolle i produktionen og du bliver en del af en familieejet virksomhed med et fagligt og innovativt ambitiøst miljø. Dette kendetegnes gennem uhøjtidelig professionalisme, stort engagement, fokus på at skabe vækst og udvikling og ikke mindst ønsket om at give kunderne en oplevelse af høj kvalitet og leveringssikkerhed, igen og igen. Virksomheden er i en rivende udvikling og du får muligheden for at være med på denne rejse. Udover den daglige produktionsledelse med serieproduktion, får du også tæt sparring med sælgere, ingeniører og ledelsen omkring udvikling og produktionsoptimering.

Dine primære opgaver vil være:

  • Ansvar for at produktion, levering, bemandingsplan og produktionskapacitet konstant optimerer og efterlever kundens ønsker
  • Daglige tavlemøder
  • Dagligt personaleansvar og sikre medarbejdernes trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • At sikre overholdelse af kvalitetsmål og deadlines
  • Medvirke til gennemførelse af løbende forbedringer af processer og resultater
  • Deltage i indkøb af næste generation af maskiner og udstyr
  • Deltagelse i udviklingsprojekter
  • Validering af produktionsordrer
  • Ansvarlig for lager og optimering af dette
  • Drifts-KPI-opfølgning
  • Reklamationsbehandling ift. produktionen
  • Hands-on opgaver i driften ved lejlighed

Medarbejderne arbejder på dag- og aftenskift samt nathold, og det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og synlig disse skift, for at bevare fokus på kvalitet og leveringssikkerhed samt for at skabe den gode teamånd.

Faglige kvalifikationer

Du har eventuel en baggrund som produktionschef eller anden relevant baggrund – produktion af større og mindre seriestørrelser, og du har 2-3 års erfaring fra lignende ledelsesfunktion, hvor du har opnået systematik og gode resultater i ledelse, udvikling og serieproduktion.

IT-færdigheder:

Du har vant til at arbejde med digitale værktøjer digitalt mindset og er åben for hvordan øget brug af disse værktøjer kan forbedre i produktionen. Virksomheden anvender et kvalitetsledelsessystem til styring af kvalitet samt kompetenceudvikling af medarbejderne. Desuden benyttes ERP-systemet Business Central samt tidsregistreringssystemet Intempus.

Sprogfærdigheder:

Da vi er flere nationaliteter i firmaet og specielt i produktionen skal du kunne kommunikere på engelsk.

Personlige egenskaber:

  • Du har en positiv og fleksibel indstilling og du bidrager med nytænkning og gode idéer alene og sammen med andre
  • Du er typen, der gerne går forrest og viser vejen, samt skaber et positivt arbejdsklima, der tilskynder, at dine folk yder optimalt og de altid har en gnist i øjnene
  • Du besidder et højt energiniveau, og du har ikke noget imod at arbejde i en omskiftelig hverdag, samt tage del af det praktiske arbejde ved behov
  • Du er innovativ, nysgerrig og tænker i praktiske løsninger som får produktionen til at glide sammen med udviklingen af nye tiltag og emner
  • Du arbejder team- og resultatorienteret med dit ansvarsområde
  • Du evner at kommunikere åbent og tydeligt, så du sikrer deadlines og den høje kvalitet opretholdes

Derudover har du en vis robusthed og trives i et ledelsesteam, hvor vi kan give hinanden modspil – inspirere hinanden - har tillid til hinanden og har fokus på en fælles retning.

Desuden er du kendt for at være løsningsorienteret, med kort vej fra beslutning til handling. Og du trives med at have indflydelse samt mandat til at træffe beslutninger.

Løn efter kvalifikationer. Pension og sundhedsforsikring.

Ansøgning

Send ansøgningen til jobs@ingemanncomponents.com, gerne hurtigst muligt da vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Lars Saquero Møller på tlf. 2234 3637


Virksomheden:

Ingemann Components arbejder som underleverandør til belysningsindustrien i Skandinavien, Europa og Nordamerika. Vi er ISO 9001:2015 certificeret og arbejder med veldefinerede procedurer og kvalitetskontroller. Vi har stor fokus på udvikling og egne ingeniører, der udviklinger prototyper direkte i produktionen. De arbejder med systemerne Lean, Kaizen og 5S.