Delivery Managers til digitaliseringsprojekter

København

Vil du være leveringsansvarlig for innovative digitaliseringsprojekter, hvor vi leverer prisvindende software? Ønsker du en karriere, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt team, og hvor vi dyrker tillid og udvikling fremfor hierarki? Så er du måske vores nye Delivery Manager.

Som Delivery Manager vil du sammen med de øvrige konsulenter levere digitaliseringsprojekter med fuld understøttelse af kundernes videns- og fagprocesser. I stillingen som Delivery Manager er du ansvarlig for, at dine projekter leveres til tiden, samtidig med at du skal levere løsninger, der begejstrer vores kunder og bidrager til FN’s verdensmål. Du er med i hele processen og tager del i at analysere, rådgive og implementere den løsning, som kunden har brug for.

Vi forventer ikke, at du i forvejen er ekspert i vores F2-software, men det er vigtigt, at du har erfaring med – og lyst til – at opnå en dyb forståelse af softwareløsninger. Du skal lære at opsætte og bringe disse løsninger i drift hos kunden. Succes i stillingen forudsætter, at du kan samarbejde med vores kunder, forstå kundens arbejdsgange og omsætte disse til effektive softwareløsninger i intense implementeringsforløb.

Om jobbet

Som Delivery Manager arbejder du ofte med flere kunder ad gangen, og dit ansvar som Delivery Manager vil være at:

  • Sikre, at projektteamet er motiveret og arbejder effektivt og godt sammen
  • Forstå kundens forretningsbehov og lede projektet fra start til slut
  • Identificere forhindringer i projektet og hjælpe teamet med at håndtere dem
  • Sikre at teamet er fokuseret på de opgaver, der er vigtigst for en succesfuld levering af både løsning og services
  • Påvirke projektdeltagerne (både inden for og uden for teamet) til at benytte de mest relevante, agile og lean metoder og teknikker i projektarbejdet
  • Håndtere projektplan, risici, budget og deltagere

Blandt dine andre arbejdsopgaver indgår:

  • Udfærdigelse af dokumentation af løsningerne
  • Assistance til kundens idriftsættelse, herunder test, undervisning og forankring gennem dialog, kommunikation og præsentationer

Vi arbejder i projektgrupper af varierende størrelser og sætter en ære i at levere løsninger i høj kvalitet og at overholde budget og deadline.

Din profil

Vi lægger vægt på, at du helt naturligt følger vores metode for ”den gode leverance”, som du bliver uddannet i, og at du er stærk i eksekveringen af dine opgaver. Vi samarbejder om løsningerne, og derfor er det væsentligt, at du kan forholde dig konstruktivt til både at modtage og give kritik.

Vi søger kandidater, som:

  • Evner selvstændigt at tage ansvar og styre egne opgaver og projekter.
  • Har erfaring med levering af softwareprojekter og har kendskab enten til agile metoder og værktøjer eller andre leveringsmetoder.
  • Er resultatorienteret og klar til at udfordre organisationen og dens processer, hvis disse hindrer projektets fremdrift. Kan vurdere, hvornår en given proces eller aktivitet er nyttig, og hvorvidt den skal benyttes eller ej.
  • Er i stand til at påvirke resten af organisationen konstruktivt.
  • Kan kommunikere effektivt på tværs af tekniske, politiske og organisatoriske skel. Forstår og kan italesætte, hvad det kræver for teamet at skabe tillid og troværdighed hos samarbejdspartnere.
  • Har en forståelse for forskellige personprofiler og samarbejdsformer, promoverer feedback i teamet og håndterer konflikter, således at teamet løbende forbedrer sin performance.

Vi forventer, at du har en kandidatgrad inden for f.eks. IT, hvor fokus har været på forståelse af processer og IT-understøttelse. Vi har brug for såvel konsulenter med få års erfaring, som mere erfarne konsulenter, der alle er udadvendte og har let ved at skabe gode relationer og har en god forståelse for den tekniske del i IT-løsninger.

Bliv en del af en faglig og social virksomhed i vækst

Kulturen i cBrain er uformel, og vi sætter pris på vores kolleger og tror på, at det er vigtigt at have det sjovt sammen, samtidig med at vi er både ambitiøse og professionelle. Derfor prioriterer vi sociale arrangementer højt, og vi lægger vægt på en høj faglighed og passion for software.

cBrain tilbyder en høj grad af frihed under ansvar, og det er vigtigt for os, at den enkelte medarbejder har en sund balance mellem arbejds- og privatliv.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål relateret til indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Tilde Emilie Andersen på 3025 0684.

Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser allerede i dag via nedenstående ansøgningsknap, ”Ansøg”. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Vi indkalder kandidater til samtale løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

cBrains værdier ovenpå sort/hvid billeder af medarbejderne

Vil du være med til at digitalisere den offentlige sektor i Danmark og internationalt?

cBrain vokser – og vi vokser hurtigt. Baseret på vores succes i Danmark har cBrain etableret sig i en række lande. Her er vi er i gang med at dele de danske erfaringer og succeser inden for offentlig digitalisering til Tyskland, Storbritannien, De Forenede Arabiske Emirater, Frankrig og USA. En rejse vi gerne vil have dig med på.


Bliv en del af en faglig og social virksomhed i vækst

At bevare og udvikle en god og stærk kultur har høj prioritet og vi investerer aktivt i, at vores værdier og kultur mærkes og præger vores arbejdsdag. Hver dag.

Det gør vi gennem en arbejdsdag, hvor vidensdeling og samarbejde på tværs af afdelinger vægtes højt. Kulturen i cBrain er uformel, vi har det godt med hinanden, og der er stor tilslutning til medarbejderdrevne aktiviteter såsom løbe-, gaming-, og badmintonklub. Vi sætter pris på hinanden og tror på, at det er vigtigt at have det sjovt, mens vi arbejder, samtidig med at vi er både ambitiøse og professionelle.

Vi værdsætter en høj faglighed og passion for software. cBrain tilbyder vores medarbejdere stor frihed under ansvar, da det er vigtigt for os, at den enkelte medarbejder har en sund balance mellem arbejds- og privatliv.

Kom godt fra start

I cBrain er det vigtigt, at du føler dig godt taget imod fra start. Allerede første arbejdsdag deltager du i et grundigt introduktionsforløb, hvor du lærer om vores F2-software, metode og processer. Du vil også få indsigt i vores værdier og kultur, og du vil hurtigt opleve en høj læringskurve – både fagligt og ansvarsmæssigt.

Smilende kvinde og mand sidder ved bord

Om cBrain

cBrain er et børsnoteret dansk softwarehus grundlagt i 2002. Med vores F2 software hjælper vi offentlige myndigheder med at skabe målbar effektivisering gennem digitalisering af forretnings- og fagprocesser.

Med F2 har cBrain leveret et nyt og digitalt forvaltningsparadigme, og som noget helt unikt i branchen udvikler cBrain en standardsoftware platform, F2, designet og udviklet i tæt samarbejde med danske myndigheder. Mere end 75 danske myndigheder, herunder 17 ud af 21 danske ministerier, har indført F2 som deres digitale platform.

cBrain har med vores teknologi potentialet til at understøtte den globale klimadagsorden og vores mission er klar: Klimaet skal ikke vente på IT, og vi ønsker at hjælpe politikere og myndigheder med at afkorte tiden mellem beslutning og eksekvering, således at myndighederne digitalt og effektivt kan indfri deres klimamål.

Vi bor i Nordhavn og har i dag ca. 170 medarbejdere.

Få mere at vide om cBrain og cBrains produkter på cBrain.dk.


Lidt mere om os

Vores mission, platform, resultater og hvad er F2?


Læs mere

Alle stillinger

Se alle vores åbne stillingsopslag i Danmark og internationalt.


Se stillinger

Søg uopfordret

Fandt du ikke en stilling der passer til dig? Så søg uopfordret.


Send ansøgning