Nutriverse

Materialist (produktansvarlig) til digitalt sundhedunivers

Nutriverse København

Indrykket 

Stilling: Fuldtid | Lokation: København, Symbion Islands brygge

Går du op i sundhed og velvære? Har du lyst til at inspirere folk til at leve et sundere og bedre liv? Så er du måske vores nye kollega!

Hvem er vi?

Nutriverse er en spændende startup indenfor digital sundhed. Vores mål er at skabe et sundhedsunivers med nem adgang til sundhedsviden, professionel rådgivning og produkter, så folk kan få hjælp og inspiration til at leve deres bedste liv. Med en stærk sponsor i ryggen går vi ind i en spændende fase, hvor du som vores nye kollega vil blive en vigtig del af at udbygge vores sortiment.

Om jobbet

Vi søger en udadvendt og selvstændig kollega, som kan hjælpe med at finde og indkøbe nye produkter til vores sundhedsunivers. Produkter på vores platform er alt lige fra helse, personlig pleje og sundhed. Du vil også få til opgave at skulle rådgive og inspirere vores kunder. Du kan se frem til at blive en del af en attraktiv og dynamisk virksomhed med dygtige og engagerede kollegaer som brænder for sundhed.

Dine opgaver bliver bl.a. at

  • Sourcing af spændende produkter til vores sundhedsunivers
  • Rådgive og inspirere vores kunder i alt lige fra sundhed, helse til hudpleje
  • Lave sjove og relevante test af forskellige produkter
  • Stå for kontakten til vores leverandører

Den ideelle kandidat

  • Har en stor interesse for sundhed, helse og naturlig livsstil
  • Har en uddannelse som materialist, farmakonom, indkøber, salgsassistent eller anden relevant erfaring
  • Elsker at researche med henblik på at lede efter nye spændende produkter
  • Behersker engelsk i både skrift og tale
  • Har erfaring med sourcing og indkøb
  • Elsker at tale med kunder med henblik på at sikre den bedste oplevelse

Er du vores nye kollega?

Lyder jobbet som noget for dig? Så tøv ikke med at søge ved at sende din motiverede ansøgning plus CV til Martin Wallin, mwa@nutriverse.com.

Deadline

15. august 2022.

Vi inviterer ansøgere løbende til samtale. Hvis du ønsker at høre mere om stillingen og Nutriverse, så kan du kontakte Martin Wallin på e-mail eller 7641 3060.