Reick Møbler A/S

Logistik- og produktionsleder

Reick Møbler A/S Højer

Indrykket 

Vil du være med til at digitalisere og udvikle vores produktion og logistik?

Reick Møbler er i gang med en større digital udvikling og søger derfor en dygtig og energisk logistik- og produktionsleder, som kan tage os videre på rejsen.

Lidt om Reick Møbler

Reick Møbler er en familieejet virksomhed, som blev stiftet tilbage i 1987. Vi producerer og forhandler løsninger til kontorer, møderum, kantiner, skoler m.fl. og har vores primære fokus på erhvervs- og offentlige kunder.

Vi lægger stor vægt på, at tingene bliver gjort ”ordentligt”, og hos os vil du opleve en arbejdsplads, hvor der fokuseres på kunden og et højt serviceniveau.

Vi har hovedkontor og produktion i Højer samt salgskontorer i Esbjerg og Rødekro, men leverer til hele Danmark. Vi er 10 personer i virksomheden, hvoraf halvdelen er produktion.

Dine opgaver

Din opgave er i samarbejde med ledelsen at udvikle vores nuværende setup i produktionen hos Reick Møbler A/S. Dette vil bestå af:

  • Udvikle vores logistik i virksomheden
  • Indkøbe råvarer
  • Håndtere ad hoc-opgaver i monteringsafdelingen
  • Afholde samtaler med medarbejderne i produktionen som en del af den daglige drift
  • (På sigt) håndtere lagerstyringen
  • (På sigt) ”bygge” nyt ERP-system op

Vi søger

En proaktiv og selvstændig person, som kan tage ansvar og eksekvere. Derudover sætter vi pris på et godt øje for kvalitet. Som person er du smilende og udadvendt og forstår at skabe god kemi.

Vi forventer, at du har arbejdet digitalt med logistik og derfor kan være med til at identificere og opbygge et nyt system.

Dine kvalifikationer og erfaring

Du har:

  • En relevant uddannelse – gerne indenfor logistik
  • Erfaring indenfor de ovenstående arbejdsopgaver og trives i den daglige drift og udvikling
  • En positiv og serviceminded indstilling
  • Giver gerne en hånd med og hjælper med de praktiske opgaver

Derudover lægger vi vægt på, at du både kan være i en udviklende rolle, men også se på nødvendige driftsopgaver, der skal løses. Du har et godt overblik og trives i rollen som serviceminded kollega, der kan stille de rigtige spørgsmål for at afdække og initiere udvikling.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende og meget selvstændigt job i en vækstorienteret virksomhed med stolte traditioner og med mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du får gode muligheder for selv at tilrettelægge dine arbejdsdage.

Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer og inkluderer pension. Du vil få base på Østermarkvej 10, 6280 Højer.

Interesseret?

Send ansøgning og CV til: LF@reick.dk.

Der er ansøgningsfrist den 19. august 2022. Samtaler afholdes ultimo august, hvorefter jobstart aftales

Yderligere information

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lars Frisk på mobil nr. 2162 4727 eller på mail LF@reick.dk.