Dinos Legeland KBH ApS

Assisterende legelandschef til Ørestaden

Dinos Legeland KBH ApS

Indrykket 

”Det er bare noget helt specielt at arbejde et sted, der lever af at glæde børn. Der er ikke noget bedre, når der er masser af gæster, der leger og hygger sig. Og som en del af et stort legeland får du rigtig stor medindflydelse på vores fremtid,” fortæller legelandschef Louise Jensen.

Vi ved ikke præcis, hvor du er i dit liv, men vi forestiller os, at du har erfaring med kundeservice, og at du er klar på at lære.

  • Vil du gerne have en nøglerolle i forhold til at lede og drive Danmarks bedste legeland?
  • Elsker du kontakten med gæster og trives godt i en operativ hverdag i samspil med dine kollegaer?
  • Og vil du være med til at skabe et velfungerende legeland med glade gæster?

Velkommen til Dinos Legeland

Dinos Legeland er en del af Dino Holding gruppen, som bl.a. også ejer og driver Airtrix Klatre & Trampolinpark. Vi er en succesfuld og økonomisk stærk iværksættervirksomhed i vækst. Du bliver en del af en koncern med ca. 100 glade kolleger, og det er vores mål at åbne yderligere lokationer de kommende år.

Spil en vigtig rolle i den daglige drift

  • Yde god kundeservice til vores mange glade gæster, både i legelandet samt via e-mail og telefon
  • Assistere med vareindkøb og opfyldning
  • Coache og oplære kollegaer
  • Sørge for at legelandet altid er i optimal stand
  • Håndtere rengøringsopgaver
  • Tilberede fastfood
  • Sikre høj sikkerhed samt dokumentere eventuelle afvigelser
  • Ansvar for legelandet, når legelandschefen ikke er til stede
  • Lukke/åbne parken
  • Koordinere og gennemføre fødselsdagsfester
  • Medindflydelse på vagtplanen

”Hvis børnene er glade, er vi også glade. Vi er sammen om opgaverne, og hvis du har ønsker til noget, du specielt gerne vil, så finder vi også ud af det.” – Louise

Da vi har åbent alle dage året rundt, vil arbejdstiderne variere – men det er en forudsætning, at du kan arbejde hver anden eller hver tredje weekend.

Du ved, hvordan god kundeservice ser ud

Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har nogle års fuldtids- eller ledererfaring fra fx detailhandlen, restaurant, forlystelsespark, biograf eller lign. Men vi kigger ikke nødvendigvis efter erfaring – det vigtigste for os er, at du kan se dig selv i en kundeserviceorienteret stilling, og at du har lyst til at blive en central medarbejder i Dinos Legeland.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er frisk og imødekommende og ved, hvor meget det betyder at blive mødt af et smil
  • Taler flydende dansk

”Du kan se frem til et rigtig godt job med en masse kolleger, der elsker en park fuld af liv og sjov. Og vi skal nok sætte dig godt ind i alle opgaverne.” – Louise

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indehaver Carsten Arent Olesen på tlf. 41 41 29 90.

Vi ser frem til at høre fra dig.