Boumatic A/S

Produktionsplanlægger

Boumatic A/S Skjern

Indrykket 

Som produktionsplanlægger hos BouMatic bliver du del af et team med tre gode kolleger i planlægningsafdelingen med en væsentlig berøringsflade bredt i organisationen. Dit ansvarsområde vil omfatte forskellige opgaver inden for planlægning, bl.a. igangsætning, opfølgning og afslutning. Kundeordrer og forecast danner baggrund for de langsigtede kapacitetsberegninger, vi udarbejder for at have den korrekte bemandingsplan i produktionen. Du vil derfor være i daglig tæt dialog med indkøb, produktion og salgskoordinering. Idag anvender vi JDE og i løbet af 2022 integrerer vi MS D365.

Vi tilbyder:

  • En spændende og meget afvekslende hverdag – ikke to dage er ens hos os
  • Velordnede arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø
  • Frihed under ansvar
  • Dygtige, kompetente og hjælpsomme kollegaer
  • Faglig og personlig udvikling

Dine kompetencer:

  • Erfaring fra lignende stilling, gerne fra produktionsvirksomhed
  • Ruter, styklister og stamdata er velkendte begreber fra din hverdag
  • Teknisk forståelse og tegningsforståelse er en stor fordel
  • Stærkt kendskab til produktionsplanlægningsmetoder og systemer
  • Kendskab til Excel vil være en fordel
  • Kommunikerer flydende på dansk og gerne på engelsk

Din personlighed:

  • God til at samarbejde
  • Proaktiv i din tilgang, så du kan være med til at udvikle afdelingen
  • Selvstændig og ansvarsbevidst i forhold til dine opgaver
  • Systematisk og struktureret i dit arbejde
  • Vedholdende i forhold til at sikre overholdelse af deadlines
  • Fleksibel, da ingen dage er ens

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er fast, og arbejdstiden er 37 timer.

Løn- og ansættelsesforhold vil afhænge af dine kvalifikationer.

Du vil blive tilbudt pensionsaftale og med mulighed for sundhedsforsikring

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Hanne Mortensen, på tlf. 76 94 55 32.


BouMatic A/S i Skjern er en del af BouMatic Europe / SAC Europe, som har afdelinger i Skjern, Kolding, Holland, Belgien, Tyskland og Frankrig. Ambitionerne for vores arbejdsplads er høje, og vi lægger stor vægt på medarbejdertrivsel, da vi ser det som en forudsætning for virksomhedens fortsatte positive udvikling - og da vi ønsker, at de af vores medarbejdere, som har karrieredrømme, udlever dem hos os.

Afdelingen i Skjern er hovedsæde for R&D og Supply Chain til det europæiske marked. Vi er én af verdens førende producenter af staldmekanisering. Kerneområderne er inden for malketeknik og dækker traditionelle malkestalde, karruseller og malkerobotter – samt automatisk udmugnings- og fodringssystemer. Vi har et globalt forhandler- og servicenet og er dermed repræsenteret i hele verden. Vi er i alt ca. 400 ansatte i Europa, heraf er 185 ansat i Danmark – 110 er tilknyttet Skjern. BouMatic Europe / SAC Europe er amerikansk ejet og har hovedsæde i Madison – USA: www.boumatic.com