Eva Solo A/S

Proaktiv og visionær marketingchef

Eva Solo A/S Måløv

Indrykket 

Har du styr på de marketingfaglige discipliner, og mestrer du at motivere og udvikle dine medarbejdere? Så har vi udfordringen i veldrevne rammer med det gode købmandskab i højsædet.

Med reference til vores CEO kommer du til at agere både strategisk og operationelt med fokus på hele forretningen.

Som Marketingchef forventer vi, at du leder, motiverer og udvikler de 5 dygtige medarbejdere i afdelingen, og at du tager ansvar for at drive vores mange marketingprojekter og -tiltag frem til succesfuld afslutning.

I et tæt samspil med salgsafdelingen skal du sikre, at marketingafdelingen understøtter forretningen med effektive værktøjer, kampagner og content til de forskellige kanaler.

En af dine vigtigste opgaver bliver at fastholde den visuelle retning og linje samt sikre værdierne, som brandet står for.

Vores kultur er uformel og ligefrem, og beslutningshastigheden er høj.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Sætte retning for Eva Solos marketingaktiviteter, planlægning og projektledelse
  • Videreførelse og sikring af branding, profilering og den æstetiske linje som kendetegner Eva Solo
  • I samarbejde med de respektive medarbejdere briefe og koordinere med de kreative kræfter som f.eks. fotografer, stylister, influencers, PR-bureauer og andre leverandører
  • Deltage med købmandsmæssig markedsføring, content, kampagner og salgsunderstøttende aktiviteter i samarbejde med salgsafdelingen – både til retailers og E-tailers
  • Motivation og daglig ledelse af teamets 5 medarbejdere
  • Udvikle og prioritere afdelingens ressourcer ift. diverse E-commerce, marketing-, kommunikations-, SoMe- og PR-aktiviteter
  • Ansvar for afdelingens deltagelse i udvikling af emballage, POS materialer og messeaktiviteter
  • Budgetlægning og opfølgning

Ønskede kvalifikationer:

  • Erfaring med markedsføring af mærkevarer og branding inden for FMCG, gerne fra en handelsvirksomhed
  • Relevant videregående marketinguddannelse på bachelor niveau
  • Dokumenteret erfaring med salgsfremmende marketingsaktiviteter – både inden for retail og E-commerce
  • Du har et godt øje for kundernes adfærd og evner at omsætte det i dit og afdelingens arbejde

Profil:

Du er naturligt nysgerrig på trends, tidens farver og har en veludviklet sans for æstetik.

Desuden interesserer du dig for indretning og livsstilsuniverset.

Som person er du i øvrigt:

  • En teamplayer og elsker at få det bedste frem i alle, du arbejder sammen med både internt og eksternt
  • Visionær, proaktiv og løsningsorienteret
  • Drevet af at få mest muligt ud af budgetter uden at gå på kompromis med profileringen
  • Struktureret og en dygtig kommunikator
  • Selvstændig, ansvarsbevidst, og du tør træffe beslutninger

Henvendelse og ansøgning:

Er ovenstående lige noget for dig, skal du sende en motiveret ansøgning via nedenstående link. Beskriv gerne nogle relevante resultater, som du har opnået med fokus på, hvordan du bidrog for, at det lykkedes. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, indtil stillingen er besat, så skynd dig at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores eksterne HR-konsulent Peter Bøndergaard fra Comita på 26 73 08 80.


Under varemærkerne Eva Solo og Eva Trio udvikler og markedsfører Eva Solo A/S en bred vifte af designede køkken- og gaveprodukter samt møbler. Vi har over 100 års erfaring og er en særdeles solid og stærk virksomhed. Vores produkter forener funktionalitet med design og høj kvalitet. Virksomheden er danskejet og har domicil i Måløv – blot 30 minutter fra København K og med S-tog station i gå afstand.