Green Box

Vær med til at producere fremtidens badeværelse

Green Box Aulum

Indrykket 

Grundet stor vækst ved Green Box søger vi dygtige håndværkere eller ufaglærte folk til vores produktion. Vi lægger stor vægt på en professionel indstilling, hvor man tager ansvar for at sit arbejde udføres i en høj kvalitet. Man er kreativ og ser muligheder frem for begrænsninger. Vi har travlt og til tider en hektisk hverdag. Vi løfter i flok, og som teamplayer er du med til at udvikle de områder, der hører til teamet.

Din baggrund

Du kan være faglært inden for malerfaget, murer eller flisemurer, vvs, elektriker, tømrer og ventilation eller du kan være ufaglært. Måske er du ved at afslutte din ungdomsuddannelse og står overfor at skulle have sabbatår. Eller du trænger måske til at prøve noget nyt og ønsker at skifte karrierevej. Så længe du har den rette indstilling, er vi klar til at lære dig op.

Personprofil

  • Du er meget kvalitetsbevidst og forstår vigtigheden i at overlevere dit arbejde til den næste kollega i rette kvalitet
  • Du er struktureret og ansvarsbevidst
  • Du er udadvendt og positiv
  • Du er stabil og en teamplayer
  • Du trives godt i en virksomhed, hvor der stilles store krav med gensidig respekt

Vi tilbyder

Ansættelse i en virksomhed i vækst med et højt ambitionsniveau, gode kollegaer og et inspirerende arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde i et uformelt, dynamisk og fagligt udviklende miljø. Du bliver en del af en virksomhed med en flad organisering, hvor du får mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi prioriterer medarbejdertrivsel højt og tilbyder en løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning og en aktiv personaleforening. Arbejdssted er Vævervej 30, 7490 Aulum.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte produktionschef Christian Frimor Frølund på tlf. 2022 1728. Ansøgning sendes snarest via ansøgninslinket nederst på siden. Vi indkalder løbende til samtaler. Forventet ansættelse ASAP.