Copenhagen Game Lab ApS

Kommunikations- og marketingansvarlig

Copenhagen Game Lab ApS København

Indrykket 

Er du en eminent kommunikatør, og drømmer du om at brande en succesfuld ung virksomhed til yderligere vækst? Har du samtidig forstand på SEM/SEO, SoMe-markedsføring og content produktion? Så er du meget vel den person, som vi leder efter!

Copenhagen Game Lab

Vi er førende inden for design af læringsspil til kompetenceudvikling og faglig formidling. Vi udvikler både digitale spil og brætspil og har været gazellevirksomhed før corona, og det vil vi gerne være igen. Vi er 9 passionerede (og ret nørdede) medarbejdere på vores kontor i indre København.

Dine ansvarsområder

Det vi har brug for, er en dygtig og engageret Kommunikations- og marketingansvarlig, der:

  • Kan udarbejde en marketingstrategi ud fra eget budget
  • Står for kontakten til eksterne leverandører og løbende evaluerer på samarbejdet
  • Har god forstand på SEM/SEO og SoME
  • Håndterer vores kommunikation og annoncering via SoMe
  • Er ansvarlig for content produktion i form af tekster, videoer mv.
  • Skriver velformuleret om de spil, vi udvikler baseret på interviews
  • Skriver og udsender vores nyhedsbreve
  • Vedligeholder og opdaterer vores Wordpress-hjemmeside
  • Laver opsøgende PR-arbejde
  • Planlægger/afholder interne og eksterne events
  • Sørger for at håndtere kunder til vores generiske spil
  • Er helt ok med også at være Office Manager og hjælpe til med diverse
  • Sparrer med vores CEO omkring nye idéer og strategien ift. kommunikation og marketing

Hvem er du?

Vi leder efter den kommunikative, kreative, idérige samt strukturerede Kommunikations- og marketingansvarlige, der måske for første gang er klar til at tage noget mere ansvar, og som er frisk på at være chef for en studentermedhjælper, der laver content produktion mv.

Vi forventer, at du er en:

  • Eminent kommunikatør til at formulere skarpe budskaber
  • Erfaren marketingprofil, som brænder for at udvikle sig endnu mere
  • Dedikeret medarbejder med et højt energiniveau
  • Kan se dig selv i en entreprenant virksomhed, hvor du selv kan forme din stilling
  • Målrettet person, der møder op med et smil hver dag

Har jobbet din interesse, så glæder vi os meget til at høre fra dig! Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores CMO Frederik på 5353 1087.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, og jobbet er med start snarest muligt, men senest d. 3. januar. Arbejdstiden er 30-37 timer pr. uge.