Jobindex – søger for pK Chemicals A/S
pK Chemicals A/S
 

Udviklingskemiker

Udviklingskemiker – høj faglighed som karrierevej

”Du har hænderne i alt fra udvikling af helt nye produkter til nye produktionslinjer og laboratoriearbejde. Og meget af det du laver, er der ikke set magen til andre steder i verden,” fortæller udviklingskemiker Fie, der har en baggrund som biokemiker.

  • Vil du spille en helt central rolle, hvor du udvikler nye produkter til en lang række brancher?
  • Har du det bedst, når du er med i processen fra laboratoriet til fuldskala produktion?
  • Og har du lyst til at arbejde med produkter, der har en stærkt stigende global efterspørgsel?

Bliv en del af en førende producent

PK Chemicals A/S (PKC) er i rigtig god vækst. Vi forener kemisk og farmaceutisk knowhow til brug for produktionen af Dextran – Dextran derivater samt specialprodukter, som blandt andet anvendes af de førende medicinske- og kosmetiske virksomheder i ind- og udland. Vi er en førende producent og tæller i dag ca. 60 medarbejdere fordelt på 2 sites i hhv. Køge og Hårlev.


”Det er en stilling med stor indflydelse og muligheden for at komme både i dybden og bredden med dit fag.” – Fie

Med udvikling i centrum

Som vores nye kollega får du ansvar for at:

  • bidrage til udviklingen af nye produkter fra laboratorie, over pilot, til fuldskala produktion
  • koordinere udviklingsopgaver og bidrage til de daglige problemløsninger
  • gennemføre optimeringsopgaver inden for det kemitekniske arbejdsområde, men også bidrage med kemisk support til andre afdelinger
  • gennemføre kvalitetsopgaver, såsom protokol- og rapportskrivning, ændringssags- og afvigelsesbehandling jf. GMP
  • indgå som en essentiel partner i samarbejde med højt kvalificerede kolleger omkring indførelse og kvalificering af nye produktionsprocesser og produktionsfaciliteter
  • arbejde i et lokalt miljø med en stor international berøringsflade, med kolleger og samarbejdspartnere med et højt fagligt niveau.

”Du udvikler produkter til mange forskellige industrier inden for blandt andet kosmetik, sårheling, vacciner, testkits, livskritiske produkter, bloderstatning, øjendråber og meget andet. Så du sætter et solidt aftryk i en dansk bioteknologisk virksomhed,” fortæller Carsten, R&D manager.

Et meget stærkt team med forskellige baggrunde

Din nye hverdag foregår i et specialiseret team med pionerånd og meget høj faglighed. For at opretholde et meget højt fagligt niveau er vi nødt til at fungere som en række mindre enheder, der arbejder flittigt sammen. Men selvom vi er meget dedikerede og ambitiøse, så er der bestemt også tid til at have det sjovt og socialt samvær.

”Vi har en meget høj faglighed, men vi er også meget uformelle og gode til at tage lidt røg på hinanden på den gode måde.” – Fie.

En aktiv personaleforening og lækker frokostordning

Vi har to store fester i løbet af året og en personaleforening, der sørger for forskellige arrangementer med og uden vores familier. Og så får vi flotte julegaver hvert år samt god morgenmad og frokost hver dag og al den kaffe, te og vand, vi kan drikke. Derudover tilbyder vi mulighed for hjemmearbejde efter behov samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Nysgerrig kollega med ambitioner

  • Vi forestiller os, at du har en baggrund som civilingeniør i kemi, kemiker eller tilsvarende kombineret med erfaring fra den farmaceutiske industri eller fødevareindustrien.
  • Du har erfaring med organisk syntese og organisk-kemiske oprensningsprocesser samt kendskab til procesoptimering på både laboratorie- og procesniveau.
  • Det er en fordel, hvis du har GMP-kendskab samt kendskab til kemiteknik såsom destillation og oprensningsteknikker, herunder filtrering og centrifugering, vakuumtørring og formaling.
  • Du har lyst til at arbejde med et bredspektret arbejdsområde, der både omfatter relativt praktiske såvel som mere teoretiske opgaver, ligesom vi forestiller os, at du har lyst til at ar-bejde som projektleder.

”Vi leder efter en tålmodig kollega med gode kommunikationsevner. Og så skal du egentlig bare glæde dig til at begynde her hos os. Du bliver fagligt udfordret og får et tæt samarbejde med mig og flere andre dygtige kolleger.” – Carsten

Interesseret?

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mette Markussen på 72 45 91 47.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Transport: Bor du syd for København, slipper du for den daglige kø-trafik ind mod byen – bor du i eller nord for København, kører du mod trafikken både morgen og aften. Køretiden fra Rådhuspladsen til Køge er 38 min, mens det for Hårlev er 53 minutter (iflg. Krak).

Kontaktperson

Mette Markussen
Mette Markussen
Senior rekrutteringskonsulent
Telefon
+45 7245 9147
Jobindex – Find din jobglæde