Boligforeningen VIBO

Genopslag - Selvkørende ejendomsassistent søges

Boligforeningen VIBO

Indrykket 

Til 3 af Frederiksborg Almene Boligforenings afdelinger søger vi snarest muligt en erfaren, engageret og selvstændig ejendomsassistent som har fokus på pasning af afdelingernes udearealer og kontakt med beboerne.

Afdelingerne er beliggende på henholdsvis Langbjerg Park, Elver Allé og Petersborgvænget, og består dels af 63 tætte/lave boliger fra 1992, dels af 30 etageboliger fra 2003 og 127 etageboliger fra 1953.

Frederiksborg Almene Boligforening har et aktivt og engageret beboerdemokrati og består af i alt 4 afdelinger med tilsammen ca. 350 boliger, alle beliggende i Hillerød Kommune.

Stillingen

Som ejendomsassistent er du i denne stilling ene mand om afdelingerne. Du tilrettelægger arbejdet i samarbejde med ejendomsmesteren, der har sin daglige gang i en nærliggende afdeling.

Dine primære ansvarsområder er pasning af afdelingernes udearealer og grønne områder, som afdelingerne vægter højt, samt løsning af mindre reparations- og vedligeholdelsesopgaver i boligerne. Du står derfor for den nære beboerservice. Derudover er dine væsentligste ansvarsområder:

  • Snerydning og glatførebekæmpelse – også uden for normal arbejdstid
  • Afløsning i andre afdelinger ved ferie og sygdom.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er dygtig med dine hænder
  • Er god til at kommunikere med beboerne og andre samarbejdspartnere
  • Har dokumentation for arbejde med vedligeholdelse af udearealer, herunder grønne områder
  • Har gyldigt kørekort og kan fremvise en ren straffeattest
  • Behersker dansk i skrift og tale
  • Har gode evner for et positivt samarbejde samt lyst til at yde service
  • Kan håndtere en mangfoldig beboersammensætning
  • Trives i en dagligdag uden den store kontakt med kollegaer
  • Kan lide at arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Kan prioritere dine opgaver, og trives i en travl hverdag, som du selv tilrettelægger.

Vi tilbyder:

Et alsidigt job med mange spændende opgaver, hvor der er mulighed for relevant efteruddannelse.

Ansættelsesvilkår og løn i henhold til overenskomst for ejendomsservice mellem BL-Danmarks almene boliger samt lokalaftale.

Har du spørgsmål:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ejendomsmester Niels Andersen på telefon 21689288 mandag til fredag mellem kl. 08:00 – 10:00 eller send en mail på afd401@vibo.dk. Du kan også kontakte Driftschef Ditte Sundman på telefon 33420049.

Ansøgning

Send din ansøgning og cv hurtigst muligt og senest den 11. november 2021. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.