Home-Start Familiekontakt

HOME-START Familiekontakt søger projektleder og kommunikationsmedarbejder til tidsbegrænset ansættelse

Home-Start Familiekontakt Odense

Indrykket 

Ansættelse fra 1. november 2021, eller snarest derefter

Brænder du for at bidrage til at give børn en god start i livet?
Har du stærke kompetencer i projektledelse og kommunikation?
Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.

HOME-START

HOME-START Familiekontakt er en frivillig social organisation, der tilbyder praktisk hjælp, venskabelig støtte og forældre-til-forældre sparring til småbørnsfamilier, som kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen. Formålet er at give forældrene overskud og selvtillid, så de bedre kan give deres børn en god og tryg opvækst. Organisationen er en del af HOME-START Worldwide og er uafhængig af religiøse, politiske og økonomiske interesser.

HOME-START Familiekontakt er organiseret med et landssekretariat, som varetager landsdækkende funktioner i forhold til understøttelse, udvikling og udbredelse af HOME-START i Danmark.
Som projektmedarbejder vil dine nærmeste samarbejdspartnere være Center for Frivilligt Socialt Arbejde og HOME-STARTs lokalafdelinger.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en levende organisation i udvikling
  • Godt samarbejde i et energisk team med høje faglige ambitioner
  • Et ugentligt timetal på 20-25 timer
  • Løn efter kvalifikationer
  • Arbejdsadresse på Mageløs 12 i centrum af Odense
  • Fleksibilitet ift. arbejdstider
  • Stillingen er tidsbegrænset til ultimo maj 2022

Kvalifikationer og kompetencer

Vi søger en kollega, som kan varetage opgaver relateret til kommunikation og projektledelse; som har lyst til at arbejde i en frivillig social organisation, hvor samarbejde, ordentlighed og åbenhed er i højsædet; og som trives i en hverdag med så mange muligheder, at der sjældent er ressourcer til at føre dem alle ud i livet.

Det bliver et godt match, hvis du har:

  • Dokumenterede kompetencer i kommunikation
  • En spids pen og god forståelse for, hvad der virker på hhv. skrift og billede
  • Evne til at finde og formidle de gode historier bl.a. på SoMe
  • Teknisk snilde og erfaring med redigering i WordPress
  • Tålmodighed og gode relationelle kompetencer
  • Gode samarbejdsevner og selvstændighed
  • Evne til at skabe overblik og struktur

Arbejdsopgaver

I perioden 2019-2022 støttes forankringen af stærke HOME-START lokalafdelinger af Den AP. Møllerske Støttefond, og vi har brug for en stærk medarbejder til at fuldføre projektet.

Vores nye kollega skal både varetage kommunikationsopgaver og andre opgaver relateret til forankringsprojektet, som gennemføres i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Som ansat i HOME-START skal du kunne håndtere mange forskelligartede aktiviteter, og du skal være klar til at tage teten på de opgaver, hvor ansvaret ligger hos dig – selvfølgelig i samspil med det øvrige sekretariat.

De vigtigste opgaver er:

  • Styring af processer med til tider mange aktører
  • Selvstændigt arbejde i udarbejdelsen af flere projektelementer
  • Strategisk anvendelse af SoMe (LinkedIn, Facebook, Instagram) – opslag, annoncering, opfølgning.
  • Almen websupport for lokalafdelinger, oprettelse og redigering af sider, Wordpress/Elementor

Ansøgning

Fristen for ansøgning er mandag den 25. oktober 2021, kl. 12.00.

Ansøgning skal ske via knappen ”søg jobbet online”.
Ansættelsessamtaler foregår torsdag den 28. oktober 2021.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til konstitueret sekretariatsleder Sisi Ploug Pedersen på 6112 0931.