Digisense

Digiflow-konsulent med Uniconta søges

Digisense Aarhus

Indrykket 

Vil du være med til at skabe værdi via digitalisering og automatisering af bilagshåndtering, så har du chancen her for at skabe succes hos vores kunder

Vi har lige rundet 1.000 installationer, men er slet ikke færdige endnu, så...

...ser du også muligheder i, at Digiflow bliver udvidet med en integration til Uniconta? Og kunne du se dig selv i en konsulentrolle, der kan hjælpe til at understøtte dette, hvor din opgave bliver at hjælpe med rådgivning og onboarding af nye kunder, samt support af eksisterende kunder, så må du rigtig gerne læse med herunder.

Det er vigtigt, at du har regnskabsmæssig forståelse, særligt på kreditorhåndtering og er hjemmevant i Uniconta på support-niveau, så du kan tale "samme sprog" som både kunden og de Unicontaforhandlere, vi arbejder sammen med. Andre ERP-systemer kan også blive en del af opgaven.

Du vil få grundig oplæring i Digiflows muligheder. Har du tidligere arbejdet med systemer til digitalisering og automatisering af bilagshåndtering, er det en fordel, men ikke en betingelse.

Ansvarsområder:

  • Rådgive kunder om digitalisering af kreditorbilag og automatisering af godkendelsesflow
  • Onboarding, inkl. interview, behovsanalyse, flow-opsætning og superbruger-undervisning
  • Vejledning i brug af automatiseret bilagshåndtering i økonomisystemer, herunder Uniconta

Kvalifikationer:

  • ERP-systemer på supportniveau (primært Uniconta)
  • Regnskabsforståelse
  • Serviceminded
  • Elektronisk bilagshåndtering og scanningsløsninger
  • Og gerne kendskab til forhandlermarkedet hos Uniconta

Har du sprogkundskaber og erfaringer eller indsigt i håndtering af kreditorbilag fra udlandet, fx Sverige, kan det også have interessante perspektiver, så nævn det endelig i din ansøgning.

Om jobbet:

Du vil komme til at have indflydelse og være helt tæt på, hvor beslutningerne træffes. Du bliver en vigtig brik på holdet, i vores fremadrettede strategi, for at bygge et slagkraftigt hold, der forstår at gøre hverdagen nemmere for vores kunder. Dit knowhow om økonomisystemer og kreditorhåndtering, skal være med til at løfte vores rådgivning til højeste niveau. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores NAV-konsulent og får indflydelse på udviklingen af softwaren via din eksisterende knowhow og input fra brugerne.

Du vil blive tilbudt løn efter kvalifikationer + pension, friskbagt brød, kaffe, kolde drikke og hyggelige kollegaer.

Du kan sende din ansøgning direkte via knappen ”Søg jobbet online”. Spørgsmål til stillingen på hk@digisense.dk

Der afholdes løbende samtaler.