Bilsalg.dk

ELSKER du at køre i biler (rigtig mange biler) så søger Bilsalg.dk en Auto-assistent

Bilsalg.dk Ballerup

Indrykket 

Vi søger en frisk og løbevillig Auto-assistent, der vil hjælpe Bilsalg.dk med mange forskellige arbejdsopgaver i vores afdeling i Ballerup.

Du bliver en vigtig del af vores dygtige team, der årligt gennemfører tusindvis af bilinspektioner for den danske leasingbranche.

Er det dig?

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

  • Flytte og vaske biler, og dermed sikre at vores Autokonsulenter altid har en bil at gå i gang med
  • Afmontere nummerplader og destruere dem i henhold til SKATs retningslinjer
  • Hjælpe vognmændene og kollegaer
  • Fjerne folie/reklamer fra biler og varevogne, samt de normale oprydningsopgaver og ad hoc-opgaver

Arbejdstid

  • Stillingen er på ca. 37 timer (selve aflønningen sker på timebasis)
  • Arbejdstiden kan variere fra kl. 7,00 til 17,00. Det er vigtigt at du er fleksibel, da der kan komme lidt overarbejde i månedsskiftet, hvor vi får rigtigt mange biler. Overarbejde og evt. weekendarbejde afregnes på timeløn.
  • Du skal være indstillet på at du også kommer til at arbejde i vores andre afdelinger, som ligger i Greve og Køge

Din profil

  • Det er et krav at du har almindeligt kørekort til bil (B)
  • Du er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt samt er omhyggelig, pålidelig og ser helheder
  • Du er serviceminded og præsentabel og sætter en ære i at yde excellent kundeservice
  • Du er åben for nye ideer, og kommer selv med forslag til hvordan vi hele tiden kan forbedre og optimere dagligdagen

Bilsalg.dk tilbyder

  • Et travlt, alsidigt og selvstændigt job i en virksomhed med ”højt til loftet”.
  • Vi har et uformelt, åbent og afslappet arbejdsmiljø og du får dygtige og engagerede kollegaer
  • Du får gratis frugt og arbejdstøj, og kan vælge at deltage i vores frokostordning.
  • Timelønnen er 150 Kr.

Har vi fanget din interesse? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Jobstart er hurtigst muligt, så send din ansøgning med det samme. Du SKAL bruge linket her på siden, hvor du også kan stille spørgsmål til Teamleder Klaus Witting.


Om Bilsalg.dk

Bilsalg.dk beskæftiger ca. 25 medarbejdere rundt om i Danmark. Bilsalg.dk fungerer som samarbejdspartner til en række leasingselskaber og formidler engros-salget af biler herfra. Vores primære arbejdsopgave består i at servicere leasingselskaberne i form af modtagelse, inspektion, klargøring, opbevaring og ikke mindst salg af bilerne. Vi varetager altså bilerne fra start til slut i salgsprocessen, og som Auto assistent vil du være en stor del af dette arbejde.

Autorola Group er en familieejet og -ledet international koncern, der er specialiseret i online bilauktioner og leverer værdiskabende IT-løsninger til bilbranchen i form af procesoptimering, online remarketing og business intelligence. Virksomheden beskæftiger over 400 medarbejdere og er repræsenteret i 19 forskellige lande, med hovedkontor i Odense. Du kan læse meget mere om Autorola Group på www.autorolagroup.com, www.autocom.dk, www.bilpriser.dk, og www.bilsalg.dk.

Ved at følge dette link finder du vores privatlivspolitik, som forklarer, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger: www.autocom.dk/dealer/job.do, når du sender en ansøgning til os.