LOOP Fitness

Centerleder

LOOP Fitness

Indrykket 

Vi søger centerledere til planlagte LOOP Fitnesscentre på Vestegnen og på Amager.

Åbningen af centrene kommer indenfor det næste halve år. Vi søger derfor i god tid efter interesserede personer, som godt kan se sig selv i denne stilling og er interesseret i at høre nærmere.

Du er den person, som tænder på at drive et fitnesscenter, hvor de primære kunder er almindelige mennesker som du og jeg, og som godt kan lide, at træning er nemt og ukompliceret. Du kommer måske fra en helt anden branche, så det med fitness kan vi godt lære dig. Men vigtigt er det, at du har erfaring fra kundeservice og/eller salg og du gerne går en ekstra mil for at sikre dig den helt sublime oplevelse for kunden.

Som daglig leder er du den person, som er mest til stede i centret og sikrer at alt fungerer, så vores mange medlemmer får en god oplevelse, hver gang de træner. Du er også den, der forestår kampagner og profilering af centret udadtil i lokalområdet og føler dig godt tilpas i den rolle.

Du får ansvaret for at sikre en god vækst i antallet af medlemmer og at de medlemmer vi har, har lyst til at træne i mange år fremover hos os. LOOP Fitnesskæden er i vækst i hele Danmark og du vil få stor grad af frihed til at sætte det præg på centret, som vil føre os i mål og give tilfredse medlemmer.

Et udpluk af opgaverne for den daglige leder vil være:

  • Daglig drift af centret og opmærksomhed på at vores medlemmer trives.
  • Arbejde med sociale medier i samarbejde med vores marketingmanager og udvise synlighed i lokalområdet
  • Drift af gode medlemsaktiviteter i centret så målsætningerne nåes
  • Personaleledelse og coaching af 2-5 medarbejdere
  • Service og lettere reparationer af maskinerne i centret
  • Rengøring
  • Administrative opgaver via IT

Din profil ser sådan ud:

  • Udadvendt, troværdig og imødekommende
  • Iværksætter, med øjnene rettet mod målet
  • Løsningsorienteret med god struktur og orden for eget arbejde
  • Trives i et selvstændigt job hvor resultatet er afhængigt af egen indsats
  • Du er præsentabel og har et sportsligt udtryk

Dit arbejde ligger primært i dagtimerne, men vi ser gerne, at du dukker op en aften eller weekend en gang imellem. Centret har bemanding aften og i weekenderne, men her er det primært timeansatte medarbejdere der har vagt.

Du skal være indstillet på at arbejde meget fleksibelt, dvs. at i de perioder hvor der er kampagner arbejder du typisk mere end 37 timer og i de mere rolige perioder arbejder du mindre.

Du refererer til en direktør, der har 8 centre i alt og du vil derudover indgå i et tværgående ledelsesnetværk på i alt 8 ledere, hvilket betyder, at det er et krav, at du skal have kørekort og adgang til bil.

Lønniveau fastsættes på baggrund af kvalifikationer. Der er bonusordning tilknyttet stillingen.

Send din ansøgning hurtigst muligt med CV og telefonnummer. Se gerne mere på www.loopfitness.com.

De indledende samtaler afholdes løbende, og når åbningerne nærmer sig, tales vi ved igen til en regulær ansættelsessamtale. Der indgår en personlighedstest i forbindelse med samtalerne.


LOOP er et unikt træningskoncept, der sikrer en velafbalanceret træning af hele kroppen på kun 24 minutter – både fysisk og kondition. Træningen bygger på de anerkendte principper i cirkeltræning og giver gode resultater i en gennemtænkt kombination og variation af udvalgte øvelser på nøje udvalgte fitnessmaskiner.