LT Automation A/S

Programmør

LT Automation A/S Aalborg

Indrykket 

Når vores automatiseringsløsninger skal bringes til live, kræver det en programmør som forstår at få mange forskellige systemer til at snakke sammen – effektivt og stabilt. Til at varetage dette, søger vi nu en medarbejder, som ønsker at være en del af en mindre virksomhed i stor udvikling.

Om jobbet

Som programmør hos LT Automation, har du en bærende rolle allerede fra designfasen, hvor du forventes at bidrage med erfaringer i forhold til valg af automationskomponenter (PLC, HMI, frekvensomformer, servo, robot m.m.). Herefter skal der laves flowdiagrammer, komponentlister og IO-lister, før selve programmeringen starter. Når anlægget er monteret i vores produktion, skal anlægget køres ind og teses, inden det flyttes til kunden hvor det igen indkøres og testes.

Vi bygger primært specialmaskiner, og det må derfor forventes at hvert projekt indeholder komponenter og løsninger som du ikke er bekendt med og derfor skal sætte dig ind i.

Du vil have din dagligdag på vores kontor og produktion i Aalborg Øst, men skal forvente en del besøg hos vores kunder, primært i Danmark men lejlighedsvis i Norden og Tyskland.

Vi har masser af opgaver som ligger klar, så tiltrædelse er hurtigst muligt, forventeligt 1. september 2021.

Om dig

Vi forventer at du har erfaring med programmering af PLC og/eller robotter. Du har formegentlig en ingeniørmæssig baggrund eller flere års erfaring inden for området. Du er indstillet på at arbejde med mange forskellige systemer og er god til at tilegne dig viden på egen hånd.

Interesseret?

Hvis jobbet er noget for dig, vil det glæde os at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt via nedenstående ansøgningsknap ”Søg jobbet online”. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte:
Anders Kjergaard Madsen
Teknisk Chef, Partner
akm@lt-automation.dk
2211 8880


Om LT Automation

LT Automation udvikler automationsløsninger med særligt fokus på robotter. Vi leverer primært håndteringsløs- ninger men har et bredt kundesegment, og leverer som nogle af de få i Danmark løsninger til den farmaceutiske branche såvel som hospitaler og laboratorier, hvorfor vores løsninger altid er af høj kvalitet.