GreenLab Skive A/S

LEGAL COUNSEL

GreenLab Skive A/S Spøttrup

Indrykket 

GreenLab søger en Legal Counsel, der vil få ansvaret for at bidrage til den fortsatte opbygning af den juridiske struktur i GreenLab, og som motiveres af at være en del af den grønne omstilling.

Har du en solid juridisk baggrund, og har du samtidig en passion for grøn energi og et ønske om at arbejde med grøn omstilling i en formålsdrevet organisation? Så skal du måske være GreenLabs Legal Counsel.

Vi søger dig, som:

  • Er engageret i den grønne omstilling og ønsker at være med til at skabe større impact i verden
  • Er dygtig inden for det juridiske felt og har en solid erfaring med kontraktforhandlinger
  • Har et ’can-do’ mindset og driver processer fremad
  • Er nysgerrig, har integritet, og er altid på udkig efter løsninger
  • Har erfaring fra en lignende stilling

Om GreenLab

GreenLab Skive er fremtidens grønne energipark, en teknologi-katalysator og et nationalt forskningscenter inden for bl.a. Power to X-teknologi. Selskabet er et unikt offentlig-privat partnerskab mellem Skive Kommune, Norlys, Spar Vest Fonden og Energifonden Skive, med det overordnede mål at skabe økonomisk vækst og fremme den grønne omstilling. Vi er drevet af at skabe et paradigmeskifte inden for energi, bidrage til udviklingen af fremtidens energisystem og transformere den måde, hvorpå grøn energi produceres, konverteres, lagres og anvendes. Vi arbejder ihærdigt på at finde de uudnyttede synergier mellem grøn energi, PtX-teknologier og industrielt energiforbrug, og er i øjeblikket især optaget af to store projekter: Etableringen af et af verdens første og største Power-to-X produktionsanlæg og vores GreenHyScale projekt der sigter mod at etablere 100 MW elektrolyse.

Din rolle

Med reference til GreenLabs Finance & Admin Director, Annette Christensen, vil du i rollen som Legal Counsel få ansvar for alle juridiske aspekter i GreenLab. Du vil deltage i den fortsatte opbygning af den juridiske struktur, og agere sparringspartner for direktionen på samtlige juridiske udfordringer og spørgsmål. Du vil med dine gode forhandlingsevner være med til at indgå alle GreenLabs kontrakter og aftaler. Stillingen er nyoprettet, og du vil derfor selv have en unik mulighed for at skabe og præge stillingen.

Opgaver

  • Projektledelse og strukturering af alle GreenLabs aftaler (strukturering, udarbejdelse, gennemgang og forhandling af kontrakter), herunder entrepriseaftaler, kommercielle rådgivningsaftaler, partner- og konsortieaftaler samt kundeaftaler
  • Compliance og risk management
  • Rådgivning omkring valg af udbudsstrategi
  • Øvrige juridiske forhold inklusiv personalemæssige forhold og kontrakter
  • Kontakt til eksterne advokater og juridiske rådgivere

Kvalifikationer

Du har en juridisk baggrund, f.eks. cand.merc.jur eller cand.jur, og du har min. 5 års erfaring med juridisk rådgivning og sagsbehandling, evt. fra et advokatfirma eller en international virksomhed, hvor du har arbejdet med contract management. Har du erfaring fra energisektoren, vil det være en fordel, men ikke en betingelse. Vi værdsætter i øvrigt følgende kompetencer:

  • Gode forhandlingsevner og er målrettet ift. at indgå aftaler som giver værdi for alle parter
  • Evnen til at agere sparringspartner for direktionen såvel som for de tekniske- og kommercielle projektledere
  • God forretningsforståelse og evnen til at gøre generelle hensyn til konkrete kontraktsbetingelser
  • Stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • En struktureret tilgang til arbejdet og god til at skabe overblik og processer

Vi tilbyder

Du vil indgå i et stærkt formålsdrevet team af kompetente og visionære personer indenfor grøn energi, som alle brænder for at gøre en positiv forskel i arbejdet med fremtidens energisystemer til gavn for klimaet.
Vi har stor autonomi i teamet og vi værdsætter en flad og uformel organisationsstruktur, hvor du selv har stor indflydelse på at skabe dit job. Du vil få arbejdsplads i vores grønne energipark i Kåstrup nord for Skive, hvor du har mulighed for at opbygge et stærkt netværk i økosystemet med alle væsentlige aktører indenfor fremtidens energiløsninger. Der vil være stor fleksibilitet i stillingen og mulighed for at arbejde remote/hjemmefra når det passer ind i aktiviteterne.

Ansøgning

Kan du se dig selv i vores team, så send dit CV med en ansøgning via "Søg jobbet online" nedenfor, hvor du fortæller os, hvorfor du er den helt rigtige i rollen.

Deadline: Vi ansætter når rette kandidat er fundet, så hvis du er interesseret hører vi gerne fra dig snarest muligt.
Start: Snarest muligt.
Spørgsmål: Kontakt ekstern konsulent Kirsten Nielsen, kirsten@relationshub.dk eller +45 61 31 24 03.