System TM A/S

Service Support Engineer

System TM A/S Odder

Indrykket 

Markedsledende virksomhed med fokus på kvalitet

System TM A/S er en internationalt kendt leverandør af produktionsanlæg til massivtræindustrien.

Vi udvikler og leverer løsninger til brug for produktionsoptimering inden for et bredt spektrum af højteknologisk produktionsudstyr, teknisk knowhow, service og kompetenceudvikling.

Da System TM A/S fortsat er i en positiv udvikling, har vi behov for at udvide og styrke vores serviceafdeling, og vi søger derfor Service Support Engineer til vores serviceafdeling.

Service Support Ingeniør:

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i:

  • Onlinesupport på PLC, pc-styringer samt HMI- og SCADA-løsninger.
  • Almindelig telefonsupport.
  • Behandling af garantisager.
  • Backup til medarbejdere på installation og service.
  • Salg af afdelingens produkter.
  • Udarbejdelse af tilbud på opgraderinger, reservedele og serviceaftaler.
  • Implementering af opgraderinger online eller hos kunden.
  • Deltage i vores vagttelefonordning.

Der kan forekomme rejseaktivitet i forbindelse med akutte supportsager eller opgraderingsopgaver.

Der kan være flere indgangsvinkler til denne stilling, som f.eks. erfaring fra et lignende job, uddannelse som el-/automationsingeniør, maskinmester eller automatiktekniker. Der kigges efter lige dele erfaring og potentiale i din baggrund, og der vil blive lagt vægt på følgende faglige og personlige kompetencer:

Faglige kompetencer:

  • Du har erfaring med automatisering og kendskab til PLC-programmering.
  • Du har kendskab til HMI-/SCADA-programmering.
  • Du har kendskab til maskinsikkerhed og fejlfinding på sikkerhedssystemer på maskiner.
  • Du har kendskab til motorstyringer og fejlfinding på servo og frekvensomformerløsninger.
  • Du har en god styringsmæssig forståelse og erfaring med at læse og forstå teknisk dokumentation til maskiner.
  • Du er rutineret it-bruger og har erfaring med MS Office-pakken.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale samt gerne tysk eller andre sprog.

Personlige kvalifikationer:

  • Du besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner, både når det gælder det interne, tværfaglige og eksterne samarbejde med vores leverandører og kunder.
  • Du er selvkørende og har en proaktiv arbejdsform.
  • Du besidder stor fleksibilitet, respekterer aftaler og har en god kommerciel forretningsforståelse.
  • Du er positiv og konstruktiv og kan fungere i teamsamarbejde samt udføre selvstændige opgaver.
  • Du trives med ansvar og har en vedholdende tilgang til dine opgaver.
  • Du er pålidelig og ansvarsbevidst og har en udpræget ordenssans.
  • Du trives med en travl hverdag, hvor det er vigtigt, at du kan prioritere effektivt og hurtigt skabe dig et overblik over opgaver og deadlines.

System TM tilbyder til gengæld stor indflydelse på egne opgaver, frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv/fritid, da vi er af den overbevisning, at trivsel og fleksibilitet er nøglen til at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere – og de bedste medarbejdere giver de bedste løsninger. Som medarbejder hos os kan du derfor se frem til en række medarbejderfordele samt en behagelig og uformel omgangstone på tværs af hele organisationen.

Interesseret?

Synes du, at ovennævnte stilling lyder interessant, bedes du sende din ansøgning og cv via ansøgningslinket “Søg jobbet online”.

Der er ingen ansøgningsfrist, men ansøgningerne behandles løbende, og vi venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Høeg Olesen på tlf. nr. 5156 6152.


System TM er en velkonsolideret virksomhed i kontrolleret vækst med stigende eksport. Vi markedsfører, udvikler og producerer kundetilpassede systemløsninger af høj kvalitet til træindustrien. Vi er førende inden for områderne: Afkortning, sortering, håndtering og transport af massivtræ. Vores p.t. ca. 140 medarbejdere udgør et stærkt team, hvor be- og aflønning sker efter fælles og individuelle resultater.