Stiftelsen Georg Stages Minde

Kommunikationsstuderende søges

Stiftelsen Georg Stages Minde København

Indrykket 

Vi søger en kommunikationsstuderende til at hjælpe os 1-2 dage om ugen på vores kontor på Holmen i København. Kontoret består af 5 ansatte, som dagligt varetager administration af skoleskibet Georg Stage.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være

  • Support af hele kontoret, men primært uddannelseskoordinator
  • Produktion og publikation af indhold på vores sociale medier
  • Udarbejdelse af kommunikations- og presseopgaver
  • Produktion af tekster
  • Administration af fotoarkiv

Om dig

Du er i gang med en videregående uddannelse, som primært har fokus på kommunikation, og du har minimum et år tilbage af dit studie.

Desuden forventer vi, at du:

  • er god til at formulere dig på skrift og kan skrive til digitale medier
  • har flair for it og gerne erfaring med at arbejde i CMS
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • brænder for sociale medier
  • er omhyggelig og har sans for detaljen
  • trives både med rutine- og udviklingsarbejde
  • har kendskab til billedbehandling og eventuelt videoredigering

Vi på kontoret, skibets besætning og skoleskibets elever, kommer fra meget forskellige baggrunde, så gode samarbejdsevner, kommunikative evner og en solid humoristisk sans vil være et stort plus. Til gengæld lover vi dig en rar, hyggelig og uformel omgangstone, og vi skal nok sørge for, at du bliver sat godt og grundigt ind i tingene.

Ansøgning og CV

Sendes via nedenstående ansøgningsknap "Søg jobbet online".

Ansøgningsfrist

1. juli 2021 kl. 12.00 med ansættelse snarest muligt derefter og senest 2. august 2021.

Yderligere oplysninger om stillingen

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt:
Julie Kolath, uddannelseskoordinator
julie.kolath@georgstage.dk
Tlf.: 3153 5420

Adresse

Stiftelsen Georg Stages Minde
Krudtløbsvej 73B
1439 København K
Tlf.: 32 95 80 19
www.georgstage.dk


Georg Stage er en sejlende søfartsskole, som hvert år siden 1882 har givet unge mennesker en uddannelse til søs. Skolen optager til hvert togt 63 elever, der i løbet af togtet får en uddannelse som ubefaren skibsassistent. Uddannelsen hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Skibet ejes og drives af en stiftelse med hjemsted i København.