TORP IT SERVICE V/CHRISTIAN TORP

IT-supporter til afdeling i Slagelse

TORP IT SERVICE V/CHRISTIAN TORP

Indrykket 

Vil du være med til at videreudvikle en IT-virksomhed i stor vækst?

”Har du gode service og reparations evner inden for IT, og er du en person som elsker stabilitet og udfordringer i din hverdag, så er det dig vi står og mangler”, Philip Andersen / Torp IT.

  • Brænder du for reparation af IT-udstyr?
  • Kan du holde mange bolde i luften, og samtidig arbejde selvstændigt?
  • Er du ivrig efter at udvikle dig og virksomheden du arbejder for?
  • Yder du altid en ekstraordinær god service og er du god til kundekontakt?

Jobbeskrivelse

Du vil blive en del af et team af dygtige kollegaer med hver jeres stærke kompetenceområde. Kommunikation og tæt samarbejde er to vigtige brikker der i hverdagen er med til at skabe et rigtig godt miljø og er med til at sikre at vi når vores mål.

Du kommer til at få en spændende hverdag hvor dagene sjældent er ens.
Du skal stå for kundehåndtering samt reparation af IT-udstyr som er lige fra små bærbare til større gamer computere.

Du vil blive oplært, men der forventes at du allerede har erhvervsmæssig erfaring inden for dette område.

Vi har stor interesse i at udvikle virksomheden og lige så vel vores medarbejdere, så vi tilbyder også gerne relevante kurser, certificeringer og uddannelser.

Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.
Stillingen er fuldtid – 37 timer.

Bemærk, ren straffeattest er et krav.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med reparation af computere
  • Kan holde mange bolde i luften og trives under travlhed
  • Har god ordenssans og arbejder struktureret

Personlige kvalifikationer

  • Omhyggelig
  • Præsentabel og professionel i din fremtoning
  • God til både at samarbejde og arbejde selvstændigt
  • Initiativrig
  • Videndeler
  • Respekt for deadlines
  • Følge standarder
  • Faglig stolthed
  • Serviceminded
  • Konkurrencemenneske
  • Godt humør

Ansøgningsfrist er d. 31. juli 2021.

Tiltrædelse hurtigst muligt.