Geveko Markings Denmark A/S

Group Creditor Team Leader til en spændende global produktionsvirksomhed

Geveko Markings Denmark A/S Kastrup

Indrykket 

Har du lyst til at være en del af en spændende global organisation? Har du en god forståelse for tal, ERP-systemer og IT-værktøjer? Er du selvkørende, systematisk og struktureret anlagt? Så er du måske vores nye Group Creditor Team Leader.

Om jobbet

Geveko Markings søger en struktureret og dygtig Group Creditor Team Leader til at lede og motivere vores Creditor Team, bestående af 4 medarbejdere. Teamets primære funktion er at sørge for registrering, godkendelse, kontering, betaling og afstemninger. Du vil få ansvaret for at koordinere creditor teamets opgaver, optimere processer, udvikle IT-værktøjer samt diverse projekter i afdelingen.

Vi tilbyder en alsidig hverdag, hvor du både skal være hands-on på hele faktura-flowet samtidig med at du skal lede og motivere resten af teamet til fælles succes.

Vores nye Group Creditor Team Leader refererer til Head of Group Finance og vil indgå i vores Finance Shared Service Center (SSC), som består af finans, BI og IT. SSC er delt mellem fire lokationer Kastrup (København), Longelse (Langeland), Sydney (Australien), Kuala Lumpur (Malaysia), Angers (Frankrig) og Gainesville (US).

Stillingen vil være placeret i Kastrup. Der må der forventes rejsedage til Langeland 2-4 gange om måneden.

Arbejdsopgaver

Vores nye Group Creditor Team Leader primære arbejdsopgaver vil bestå af følgende:

  • Koordinering af teamets arbejdsopgaver, herunder lede og motivere i dagligdagen
  • Sikre høj kvalitet i afdelingen samt at alle deadlines overholdes
  • Daglig scanning af fakturaer, flow opsætning, distribution, kontering af indgående fakturaer
  • Betaling og afstemning af kreditorer
  • Kontering og betaling af udlæg m.m.
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af arbejdsgangsbeskrivelser og konteringsinstrukser
  • Ansvarlig for implementering og integrering af koncernens kreditor flow ved overgang til koncernens nye ERP-system Microsoft D365FO
  • Ad hoc-opgaver

Om dig

Vores nye Group Creditor Team Leader forventes at være hands-on og have lyst til at arbejde med alle opgaver inden for kreditor området. Det forventes at du arbejder struktureret, følger dine opgaver til dørs og ikke går på kompromis med kvaliteten i dit arbejde og aftalte deadlines.

Herudover forventes det, at vores nye Group Creditor Team Leader har:

  • Relevant uddannelse indenfor regnskab og økonomi
  • Hands-on erfaring fra en økonomifunktion og god basalforståelse for regnskab.
  • Koncernsproget er engelsk hvorfor og kunne begå dig godt i dette i skrift og tale. Kendskab til tysk og fransk er en fordel
  • IT-flair, erfaring med work flow systemer og gerne kendskab til Microsoft D365FO og/eller AX 4.0

Af personlige kvalifikationer, forventer vi at vores nye Group Creditor Team Leader har:

  • Gode samarbejdsevner
  • Serviceminded
  • Struktureret, robust og omhyggelig person, der er selvmotiverende og dermed også selvigangsættende
  • Kommunikere klart og præcist
  • Evner at bevare overblikket i en travl hverdag og er i stand til at se muligheder for optimering i en afdeling konstant under udvikling og forandring

Vores Finance Shared Service Center er på en spændende global rejse og for den rette kandidat er der gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling.

Om Geveko Markings

Geveko Markings er en international og førende producent og leverandør af højkvalitets og miljøvenlige materialer til horisontal vejmarkering, dekorative mærkninger og vejreparationsprodukter.

Virksomheden har et stærkt globalt fodaftryk, opererer i +80 lande gennem 20 kontorer og 11 fabrikker. Kunderne tæller vejdirektorater, myndigheder, kommuner, private kunder og entreprenører, der er specialiseret i applikation af vejmarkeringer. Geveko Markings er europæisk markedsleder og en af to globale markedsledere inden for avanceret præfabrikeret vejmarkeringsmateriale i termoplast, som er det hurtigst voksende segment. I Europa har virksomheden en markedsandel på ~60 % inden for dette segment og er langt foran nummer to, selvom konkurrencen er stigende.

Geveko Markings har en stærk position og har stor gavn af det grundlæggende behov for vedligeholdelse og opførelse af veje samt udbyggelse af den trafikale infrastruktur. Ambitionen og intentionen er at fortsætte udviklingen af Geveko Markings som ledende producent og at accelerere salget ved at fokusere på nye og uudnyttede markeder.

Læs mere på www.geveko-markings.com

Om processen

Er du den kandidat, vi leder efter? Vi gennemgår CV + ansøgninger løbende så tøv ikke med at sende os din ansøgning + CV via ”Søg jobbet online”.

Har du spørgsmål til stillingen inden du søger, er du velkommen til at kontakte Head of Group Finance, Katja Busk Larsen på telefon: +45 2429 5678.