F & H Com A/S

Dedikeret hands-on lagerchef til en virksomhed i vækst

F & H Com A/S Horsens

Indrykket 

F&H Com A/S har travlt og vækster kraftigt, og derfor søger vi en ny dygtig kollega, som vil være med til at styrke vores funktioner indenfor lager. Vi har et lagerteam på 5 personer samt vikarer, men har brug for en chef til at samle trådene. Derud over står vi overfor en implementering af nyt ERP-system samt elektronisk lagerstyring.

Lidt om jobbet:

Dine opgaver bliver:

  • At lede og drive for tre forskellige lagerlokationer
  • Hands-on opgaver på tværs af alle lagerfunktioner
  • Implementering af nyt lagerstyringssystem med håndscannere mv.
  • Optimere ordrehåndteringen og processer i lagerfunktionen
  • Koordinere brugen af vikarer i travle perioder
  • Identificere og sikre bedste mulig Supply Chain practice på tværs af alle afdelinger og lokationer
  • Sikre ensartet brug og oplæring af vores fremtidige lagerstyringssystem i Dynamics 365 Business Central

Lidt om dig/kvalifikationer:

  • Har en solid baggrund og forståelse for lagerstyring, drift og ordreprocesser, og har minimum 3-5 års erfaring med lagerstyring/warehouse management.
  • Komfortabel med at have en hands-on funktion og - efter behov - deltage i de daglige operationelle opgaver sammen med resten af teamet.
  • Økonomisk forståelse og evne til at skabe forandring på baggrund af data og procesoptimering
  • Systemstærk og har erfaring med lagerstyringen i Dynamics 365 Business Central eller lignende ERP-system
  • Behersker dansk flydende i skift og tale og engelsk på sikkert niveau
  • Arbejder systematisk og struktureret

Lidt om F&H Com A/S:

F&H Com A/S er en handelsvirksomhed i rivende udvikling. Vi beskæftiger os primært med salg af DIY-produkter til hus, have og fritid – og til udendørs miljø generelt. Vores sortiment er primært vores egne varemærker Superroof, Trolla og Greenhand samt private label-produkter. Vores kunder er byggemarkedskæder og maskinhandlere i Danmark og Europa, og vi forventer at ekspandere yderligere over de kommende år.

Vi tilbyder:

Et spændende og selvstændigt job i en virksomhed, hvor det går stærkt. Du bliver en del af et dygtigt og effektivt team, hvor du får stor mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, og samtidig arbejder vi sammen som team. Vores arbejdsmiljø er uformelt, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og humor er en vigtig del af vores hverdag. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og vi tilbyder løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse hurtigst muligt:

Vi indkalder løbende til samtale og forventer tiltrædelse 01.08.2021.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Ulrik Clausen på tlf. 76273732.

Ansøgningen sendes via ansøgningsknappen "Søg jobbet online".

Vi glæder os til at høre fra dig.