Landsforeningen af VæreSteder

Studentermedhjælper til kommunikation

Landsforeningen af VæreSteder Fredericia

Indrykket 

Landsforeningen af VæreSteder søger en studentermedhjælper i ca. 12-15 timer ugentligt, der med engagement og gå-på-mod vil fortælle den gode historie fra landets væresteder og vise, at konstruktive fællesskaber og idræt kan gøre en forskel for socialt udsatte mennesker ved at fortælle deres historie.

Om dig

Vi forestiller os, at du er under uddannelse indenfor kommunikation eller journalistik. Du skal kunne tale med alle mennesker og have et naturligt blik for, hvor den gode historie ligger gemt, og hvordan den bedst formidles til relevante målgrupper. Derfor kan du sikkert også skrive eller udforme en post eller et stykke indhold, uanset platform eller medie. Vi hjælper dig, så du rammer vores tone of voice.

Vi sætter også pris på, at du staver godt, så der ikke bliver alt for mange stavefejl i rap. Du arbejder endvidere struktureret med dine opgaver.

Det vil være en klar fordel, hvis du mestrer de 4 store platforme. Men vi er også glade, hvis du ved, hvordan en Facebook-side performere, og at du bliver begejstret af en god tekst. Vi håber også, at du synes det er sjovt at eksperimentere, undersøge og lege med kommunikation og kommunikationsgreb.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Opslag og kommunikation på sociale medier
  • Nyhedsformidling herunder nyhedsbreve og på hjemmeside. Gerne kendskab til Umbraco
  • Udarbejde pressemeddelelser
  • Det er et plus, hvis du kan lave infografik og kan lave videoproduktion

Om os

Landsforeningen af Væresteder har 230 væresteder og boformer som medlemmer. Vores arbejde tager udgangspunkt i 2 programmer: Sport for LIVET og Konstruktive fællesskaber.

Vi har kontor i Fredericia, hvor der er ansat 13 medarbejdere, som hver dag går på arbejde for at forbedre vilkårene for socialt udsatte mennesker.

Dine primære arbejdsredskaber er telefonen og computeren, så selv om du ikke bor i nærheden af Fredericia, skal du også søge, hvis du mener, at du matcher vores profil, da arbejdet ikke fordrer mødepligt på kontoret ugentligt.

Praktisk

Ansøgning og CV sendes til marika@lavs.dk mrk. Studentermedhjælper – kommunikation.
Vi læser ansøgningerne igennem løbende, og vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt.

Yderligere information

Kontakt programleder Marika Sabroe for yderligere info.

Mail: marika@lavs.dk mobil: 29 60 49 46.