Trinava Skadeservice Danmark A/S

Afdelingsleder til løsningsorienteret skadeserviceteam

Trinava Skadeservice Danmark A/S Langeskov

Indrykket 

Er du klar til at sætte dine ledelseskompetencer i spil og gøre en forskel for et dygtigt og stærkt team af fugtteknikere og sanitører?

”Du får en stor frihedsgrad til at udvikle og forme dit team, og så træder du ind i en agil virksomhed, der gerne vil dig og dine idéer vi spiller hinanden gode,” fortæller Drift- & Servicechef Rolf Alling.

Velkommen til Trinava Skadeservice Danmark

I 2019 blev de to industri- og skadeservicevirksomheder Trinava Skadeservice og Skadeservice Danmark til Trinava Skadeservice Danmark. Vores ambition er at levere Danmarks mest kompetente skadeservice på tværs af landet, og vores medarbejdere er derfor også fordelt over hele landet.

Vi har brug for dig til at videre udvikle vores afdeling i Langeskov på Fyn og i Kolding. Det er en stilling, hvor ledelse går hånd i hånd med salgsarbejde. Du skal kunne se dig selv i en selvkørende lederrolle, og du er ikke bange for at tage fat.

Tag ansvar for dine medarbejdere og planlægningen af opgaverne

Du er den synlige leder, der støtter, leder og motiverer to fugtteknikere og fem sanitører, som hver dag hjælper kunder på Fyn og i Sydjylland med deres skadesager.

Du går forrest, planlægger arbejdet, prioriterer opgaverne og har det overordnede overblik. Du har løbende kontakt med dine medarbejdere, som oftest er på farten for at løse skadesager.

Helt konkret står du for:

  • Planlægning og koordinering af opgaver, herunder vagtplanlægning
  • Udvikling af medarbejdere og afdelinger, herunder MUS
  • Kontakt og relationsopbygning til forsikringsselskaberne, som er vigtige samarbejdspartnere
  • Håndtering og planlægning omkring pludseligt opståede sager, fx i forbindelse skybrud.

Tag ansvar for afdelingen og salgsarbejdet

  • Du har erfaring med salg og kan skabe stærke, tillidsfulde og langtidsholdbare relationer.
  • Du har erfaring med at opbygge og vedligeholde kunderelationer
  • Driftsøkonomi er en naturlig del af din ledelse. Du har en god forretningsforståelse og er en god købmand

Bliv en del af et solidt lederteam og en empatisk virksomhed

Du refererer til Drift & Servicechef Rolf Alling og indgår i en solid ledergruppe på tværs af Danmark, hvor du blandt andet bliver en tæt sparringspartner for vores afdeling i Farum.

I lederteamet arbejder vi tæt sammen og deler en fælles forståelse af den rejse, vi er på som virksomhed. Så du får masser af faglig sparring blandt dine kolleger og bliver en del af et fællesskab, hvor vi sammen sætter retningen.

Samtidig bliver du en del af en virksomhed i udvikling, hvor du får stor indflydelse – ikke bare på egne opgaver, men også på vores kultur, da du gennem din motiverende ledelsesstil er med til at styrke vores sammenhold.

Sidst men ikke mindst er vi en virksomhed, der vægter kommunikation med vores medarbejdere og kunder højt. Vi favner forskellighed i forhold til mennesker, og vi vil altid vores medarbejdere det bedste.– HR-Chef Hanne Iversen.

Erfaren leder gerne med flair for forandringsledelse

Der er flere indgange til denne stilling. Du kan have en baggrund inden for forsikring, måske har du en håndværksmæssig baggrund eller noget helt tredje. Vigtigst for os er det, at du har værktøjskassen i orden, når det kommer til drift, ledelse og salg. Ét er sikkert: Du forstår at sætte en tydelig retning for dine medarbejdere som en nærværende empatisk leder.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er selvstændig og har en hands-on tilgang til ledelse
  • Forstår at holde hovedet koldt, når der sker uforudsete ting som fx et skybrud
  • Har flair for kundehåndtering og kundeservice
  • Har en god forståelse for forskellige programmer og systemer

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket "Søg jobbet online" nedenfor. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rolf Alling på +45 25 26 99 00.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Trinava Skadeservice Danmark er branchens mest ambitiøse inden for avanceret rådgivning og ekspertise på komplicerede opgaver inden for skadeservice. Vi er organiseret i Servicebranchens Arbejdsgiverforening under Dansk Industri, hvilket er en sikkerhed for vores medarbejdere og kunder om velordnede arbejdsforhold og tryghed og sikkerhed i leverancen.

Som virksomhed er vi ambitiøse og vægter vores faglighed højt, og vores højt specialiserede medarbejdere deler et godt kollegaskab i en hverdag, hvor kunden er i centrum.