FORCE Technology

Marketingprojektleder – med lyst til at gøre en forskel

FORCE Technology Brøndby

Indrykket 

Er du god til at planlægge og eksekvere marketingkampagner i tæt samarbejde med tekniske salgsorganisationer? Er du god til at arbejde analytisk og skabe løsninger for effektfuld leadgenerering gennem bl.a. content marketing og marketing automation? Vil du være med til at forløse et endnu større potentiale for nogle af Danmarks stærkeste teknologiske kompetencer? Så kan du være den, vi leder efter!

Om jobbet

FORCE Technology står midt i en transformation til at være en forretningsorienteret, digital og grøn virksomhed med store ambitioner for, hvilken værdi vi vil skabe for både erhvervsliv og samfund inden for bl.a. vindenergi, Power-to-X, cirkulær økonomi og sundhed.

I den forbindelse søger vi en engageret og dygtig marketingprojektleder, der kan stå i spidsen for og drive BtB-marketingkampagner på tværs af vores mange teknologiske kompetencer og services i tæt samarbejde med kollegaerne i Communication & Marketingteamet.

Du vil bl.a. få ansvar for at:

  • deltage i udvikling af tværgående markedsstrategier og go-to-market-planer
  • udarbejde og eksekvere integrerede og digitale marketingkampagner i samarbejde med kollegaer med ansvar for salg
  • opbygge og implementere inbound marketingaktiviteter som bl.a. content marketing, automation flows og digital marketing
  • udarbejde markeds- og kundeanalyser og design af datadrevne kunderejser og kundeloyalitet
  • arbejde med lead scoring, konvertering og content produktion.

Du vil med reference til vores VP for kommunikation og marketing blive en del af et kommunikations- og marketingteam, der løser en bred portefølje af opgaver, bl.a. digital kommunikation, pressehåndtering, marketing automation, content marketing, kundeklubber, events og en række marketingsystemer i tæt kobling med CRM og salgsledelse.

Som udgangspunkt er arbejdsstedet vores hovedkontor i Brøndby, men du må forvente at skulle besøge og kunne arbejde ud fra andre af vores lokationer i Danmark og udlandet.

Hvem er du?

Du trives i et tempofyldt og ambitiøst miljø, hvor du evner at stræbe efter det ideelle, men formår at nå det realistiske. Med en strategisk og holistisk sans er du god til at eksekvere, følge op og komme i mål med opgaver. Du kan sætte struktur på en tilsyneladende ustruktureret hverdag, men går ikke i stå, hvis der ikke er en lige vej til målet.

Du evner at gå ud over eget kompetenceområde for nysgerrigt at lære nyt. Du trives i et team, hvor du kan arbejde på tværs af faggrupper, men har samtidig intet imod at arbejde selvstændigt. Du respekterer andre og har en høj integritet og kvalitetsbevidsthed som person og rent fagligt. Du går på arbejde, fordi du ønsker at gøre en forskel og kan selv smøge ærmerne op ud fra en kundeorienteret tilgang.

Dine faglige kompetencer

Du har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc. eller cand.comm. Du trives i en travl og alsidig hverdag, og du kan lide at samarbejde med kollegaer, hvor fagligheden er i højsædet. Vi forestiller os, at du matcher denne profil:

  • 5+ år som marketingprojektleder eller marketingkoordinator, gerne fra en virksomhed med komplekse, tekniske videnservices og produkter.
  • Du har haft ansvar for udvikling af digitale kommunikationskampagner og inbound marketing, der har virket effektfuldt i form af leadgenerering og øget salg.
  • Du er en erfaren bruger af anerkendte marketing automation-systemer, CMS-systemer og gerne analyseværktøjer.
  • Du mestrer content marketingaktiviteter og har selv produceret gode tekster og sat automation flows op, styret digitalt indhold til web, SEO, e-mail marketing og SoMe.
  • Du har erfaring med projektledelse af strategiske projekter og tværgående aktiviteter – gerne fra en matrixorganisation.
  • Du har fremragende kommunikationsegenskaber i skriftligt dansk og engelsk.

Kom med på holdet i en international virksomhed

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og servicerer hvert år mere end 8.000 kunder i nogle af verdens førende sektorer. Du vil blive mødt af mere end 1.100 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, nysgerrighed og humor i en uformel omgangstone.

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Thomas Bech Hansen på +45 43 25 12 24.

Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i boksen nedenfor.

Ansøgningsfristen er den 17. maj.


FORCE Technology

FORCE Technology er en førende international teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed. Vi rådgiver og servicerer blandt andre energi- og miljøsektoren, olie- og gasindustrien, elektronik-, medicinal- og fødevareindustrien, den maritime industri og den offentlige sektor. Med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på mere end 30 kontorer i 6 lande hjælper vi vores kunder igennem specialistrådgivning og kurser, laboratorieydelser og prøvning, on-site inspektion og måling samt unikke komponenter og produkter.

FORCE Technology er Godkendt Teknologisk Servicevirksomhed. www.forcetechnology.com