Indexed ApS

Digital projektleder søges til udviklingshus

Indexed ApS Hadsten

Indrykket 

Vi søger en digital projektleder, som kan være bindeleddet mellem kunde og udviklingsteam. Du vil være en del af processen fra første kundekontakt til endelig levering af projektet. Projekter kan være mindre opgaver i den daglige drift til nye platforme, webshops og hjemmesider bygget fra bunden. Et vis kendskab til onlinebranchen vil være en fordel, men ikke et krav.

Dine opgaver vil bestå af:

  • Udspecificering af kravspecifikation, sitemap og milestones i dialog med kunden
  • Tilbudsgivning
  • Dialog mellem udvikler og kunde
  • At sikre opgaver kommer godt i mål og forventninger overholdes
  • Rådgivning til kunden omkring bedste løsninger
  • Kvalitetssikring af projekter
  • Forretningsudvikling

Du vil blive tilbudt en plads på vores kontor i Hadsten og/eller muligheden for at arbejde hjemmefra. Det er derfor ikke så vigtigt, hvor du sidder i landet, men vi skal dog ses engang i mellem. Dine kollegaer vil også være fordelt på hhv. kontor og hjemmearbejdsplads.

Om Indexed ApS

Indexed er et webbureau, hvor vi lægger vægt på kvalitet frem for kvantitet. Vores opgaver består i at bygge og vedligeholde specialiserede løsninger, som enten kodes op fra bunden eller udvikles på eksisterende platforme som f.eks. Wordpress eller Shopify.

Din profil

Du har arbejdet med lignende opgaver indenfor branchen. Du har en udvikler baggrund eller eksempelvis har arbejdet med markedsføring. Du kommer måske fra et eksisterende bureau, men ønsker mere indflydelse på dit arbejde og frihed til at vælge den rette løsning og teknologi. Du ønsker mere kontakt og sparring med dem som du leverer løsningen til.

Vi tilbyder

En god dagligdag med ligesindede kollegaer. Plads til nørdet humor. Kontor i centrum af Hadsten på den gamle Hjulfabrik, med gode togforbindelser både til Randers, Viborg, Skanderborg og Århus C samt 10 min. kørsel fra E45. Vi har frokostordning og er en det af kontor fællesskabet på Hjulfabrikken.

Hvis du ønsker hjemmearbejdsplads stiller vi hardware og hæve/sænkebord til rådighed.

Send din ansøgning til Peter Sørensen peter@indexed.dk. Du er også velkommen til at ringe til Peter og tage en uformel snak på 28 43 42 39.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har det rigtige match.