Alkohol & Samfund

Er du vores nye direktør?

Alkohol & Samfund Valby

Indrykket 

Alkohol & Samfund søger en direktør, der skal stå i spidsen for strategisk og forretningsmæssig udvikling, fundraising og intern ledelse.

Alkohol & Samfunds vision er et samfund, hvor færre tager skade af alkohol, og hvor ingen skal føle sig ekskluderet på grund af alkohol. Vi arbejder derfor på at skabe opmærksomhed om alkohol hos politikere og andre, som kan påvirke lovgivning og politik. Det gør vi med en række aktiviteter, som beskytter børn og unge mod drikkepres, formidler viden om alkohol og alkoholproblemer, og hjælper mennesker med et problematisk alkoholforbrug og deres nærmeste til bedre behandling og støtte. Desuden skaber vi ny viden på udvalgte strategiske områder.

Som direktør har du ansvar for udarbejdelse af strategien i samspil med bestyrelsen. Du trives i en udadvendt rolle, har strategisk og politisk flair, er en stærk kommunikatør og kan begå dig i presse og medier. Du har gode evner til at skabe og vedligeholde relationer. Du har forretningsforståelse ligesom du tager ansvaret for økonomien. Du har veldokumenterede ledelseskompetencer og er en involverende og målrettet leder af sekretariatet. Du kan sætte mål og retning og både drive og udvikle den daglige drift.

Indenfor det første år er nogle af de vigtigste opgaver at udvikle og implementere strategien, herunder for vores fundraising og gennemgå vores administrative processer.

Vi ser gerne, at du har dokumenteret erfaring med følgende:

  • Ledelse
  • Sundhedsområdet eller relateret
  • NGO/non-profit-organisationer
  • Fundraising i forhold til fonde og offentlige finansieringsmuligheder
  • Pressehåndtering
  • Arbejde med politiske systemer og lobbyarbejde
  • Projektledelse og økonomistyring, herunder projektøkonomi

Vi tilbyder

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Statens overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Det kendetegner Alkohol & Samfund, at vi har en uformel arbejdsform, er fagligt ambitiøse og alle er drevet af en vilje til at gøre en forskel. På det politiske felt er vi modige og forandringsparate, og vi går gerne forrest for at nedbryde tabu og stigma. Det hele i en organisation med fysisk og mentalt højt til loftet og virkelig god kaffe på kontoret. Din daglige arbejdsplads bliver i vores kontorfællesskab på Høffdingsvej 36 st., 2500 Valby.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand, professor Janne Tolstrup på 2076 4819 eller på mail jest@sdu.dk.

Du sender din ansøgning via linket "Søg jobbet online" nedenfor.

Ansøgningsfristen er 20. maj 2021.