Tomma Consulting

Butikssælger – har du flere års erfaring fra salg og kunderådgivning fra byggevarebutik eller er du murer eller tømrer og lyst og evner til at sælge og rådgive professionelle kunder - så vil vi meget gerne høre fra dig!

Tomma Consulting søger for Sto Danmark Avedøre

Indrykket 

STILLINGEN

Med reference til Sto Danmark’s butiksansvarlige får du ansvar for at sælge, rådgive og ekspedere professionelle håndværkskunder – typisk murer og entreprenører – fra virksomhedens butik i Avedøre. Da der er tale om professionelle brugere af produkterne, vil de fleste kunder vide hvad de har behov for – men da produkterne til stadighed udvikles og nye produkter kommer til – vil rådgivning også være en vigtig opgave.

Kundekontakten er primært fysisk – d.v.s. kunder der besøger butikken – men der vil også være tale om kundekontakt både telefonisk og via e-mail. Produkterne er facade- og sokkelløsninger og du vil få en grundig produktoplæring. Alt afhængig af din baggrund så skal du være indstillet på, at det kan tage op til 1-2 år før du er 100% klædt på.

Du vil indgå i et dynamisk salgsteam, som også inkluderer eksterne salgskolleger. Virksomhedens marked er karakteriseret ved, at der er travlt fra april til oktober/november og mere stille i vintermånederne, det er derfor planen, at du vil få mulighed for at prøve kræfter med at kontakte og opsøge kunder i den mere stille periode.

På sigt er der planer om etablering af yderligere en butik i Østjylland, og der vil for den rette kandidat være mulighed for at få medansvar for at drive begge butikker i Danmark. Arbejdstiden er mandag – torsdag fra 07:00 – 15:00 og fredage fra 07:00 – 14:30.

HOVEDOPGAVER

Dine hovedopgaver vil være følgende:

  • I den indledende fase lære produkterne, virksomheden og kollegerne at kende
  • Sælge til kunderne
  • Ekspedere varer til kunderne
  • Rådgive kunderne
  • Deltage i varebestilling
  • Medvirke til at kontakte og opsøge kunder i vinterhalvåret

FAGLIGE OG PERSONLIGE KOMPETENCER

Det forventes, at du har 3-5 års erfaring fra salg og rådgivning i byggevarebutik – og det kan f.eks. være fra et byggemarked, trælast, malerbutikskæde eller værktøjsbutikskæde. Alternativt arbejder du i dag som murer eller tømrer og har personlighed og lyst samt evner til at sælge og rådgive kunder.

Jobbet kræver truck-kort – og hvis du ikke har det, vil virksomheden sørge for uddannelsen. Som person er du serviceminded, udadvendt og kontaktskabende, god til at samarbejde, god til at tilpasse dig, trives med forandringer samt god til at arbejde i et travlt miljø.

UDDANNELSE, SPROG, IT-KOMPETENCER OG BOPÆL

  • Du er enten butiksuddannet, handelsuddannet eller uddannet murer eller tømrer.
  • Du taler og skriver dansk på modersmålsniveau og har kendskab til engelsk.
  • Du er bruger af e-mail og word – og det er en fordel hvis du har erfaring fra brug butikssystemer.
  • Du har bopæl max. 50-60 minutter fra Avedøre, for at være bedst muligt tilgængelig for butikkerne.

DU TILBYDES

Virksomheden tilbyder dig et spændende, afvekslende og udviklende job i en dynamisk og velkonsolideret virksomhed i vækst, og du vil få stor mulighed for at påvirke din hverdag og få frihed under ansvar. Du vil få en grundig og professionel oplæring, og din nærmeste chef er en erfaren medarbejder, som har været i virksomheden i mere end 6 år, og som har en god baggrund fra andre professionelle byggevareleverandører.

Der vil være store muligheder for personlig udvikling og videreuddannelse.
Du tilbydes en konkurrencedygtig ansættelsespakke bestående af en fast gage, 10% pension, sundhedsforsikring, smartphone og computer i en åben organisation, hvor der er korte beslutningsveje og fokus på værdibaseret ledelse og udvikling af medarbejdere.

ANSØGNING OG TILTRÆDELSE

Hvis du kan se dig selv i dette job og det passer til dine kvalifikationer og jobønsker, hører vi meget gerne fra dig – senest d. 31. maj 2021.

Tiltrædelse er planlagt til d. 1. august 2021.

Virksomheden bliver først informeret om dit kandidatur efter din accept.

Du skal maile din ansøgning med dit CV, mærket ”Butiksssælger”, til: lk@tommaconsulting.dk

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Tom Bo Madsen på mobiltelefon 4064 8191 eller på email tbm@tommaconsulting.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Tomma Consulting
Automatikvej 1
2860 Søborg

Tomma Consulting er specialister i rekruttering til byggebranchen.


VIRKSOMHEDEN

Sto er leverandør af byggemateriale og markedsfører produkter og systemløsninger indenfor Facade, Interiør og Akustik samt Beton og Gulv.
Sto Danmark A/S er en del af Sto Scandinavia AB og indgår i den tyske koncern Sto SE & Co. KG, som har filialer over hele verden. Koncernen har ca. 5.500 medarbejdere og en omsætning på omkring 1,3 mia euro.

Sto har været repræsenteret i Norden siden 1987. Sto Scandinavia AB omfatter Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island. Antallet af medarbejdere er ca. 230 og omsætningen ca. 535 MDKK.