Lemvigh-Müller A/S

Kvalitetsingeniør – Quality Specialist

Lemvigh-Müller A/S Kolding

Indrykket 

Vi forsøger hele tiden at rykke grænserne for kvaliteten i Lemvigh-Müller, så vi kan fortsætte vores fantastiske vækstrejse og vedblive at være den bedste forretningspartner. Derfor mangler vi dig, der kan bidrage til kvaliteten i vores Markeds- og Indkøbsorganisation.

Vi har i Lemvigh-Müller en ambition om at være førende i branchen, og vi er midt i en større transformationsproces for at sikre og styrke vores markedsposition.

En unik mulighed i en professionel koncern

Til vores Kvalitet- og Complianceafdeling søger vi en erfaren kvalitetsingeniør. Du indgår i et team af engagerede specialister og har reference til Kvalitets- og Compliancechefen. Teamet tæller 4 kollegaer, der arbejder med hver sit specialiserede område inden for kvalitet, hvor dit område primært er ”Private Label” og Leverandørstyring.

Konkret arbejder du med:

  • Support til Private Label-organisationen inden for kvalitetstekniske metoder
  • Leverandørudvælgelse inden for Private Label
  • At sikre at leverandører gennemfører krævede test, i samarbejde med produktsikkerhedskoordinatoren
  • At sikre rette kvalitetsdokumentation fra leverandører
  • Udarbejdelse af kvalitetsrapporter til organisationen med fokus på produktfejl på markedet
  • At vedligeholde og udvikle vores kvalitetsledelsessystem, så den afspejler vores forretningsgange
  • Projektdeltagelse, som Kvalitet- og Compliance afdelingen bidrager med viden til

Ovenstående betyder at du får en bred kontaktflade, bl.a. til vores kunder via Lemvigh-Müllers salgsdirektører og du vil derfor også står for at besvare kundehenvendelser der relaterer sig til kvalitet.

Vi er teamplayers med et digitalt mindset

Du får store frihedsgrader, som følges af et stort ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et team hvor sparring, videndeling, høj faglighed og professionelle løsninger er omdrejningspunktet.

Du bliver en del af en succesrig og kapitalstærk koncern, hvor der er tid til at vælge de rigtige løsninger, og kræfterne til at implementere dem. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, et fagligt ambitiøst miljø, et naturligt fokus på vækst og en stor vilje til at gøre en forskel både internt og hos kunderne.

Du er struktureret samtidig med, at du kan se de overordnede linjer. Du tager ejerskab for arbejdsopgaverne og kan kommunikere med flere stakeholders. Du opbygger gode og tillidsfulde relationer på tværs af organisationen og er dygtig til at præsentere og formidle information til både ledelse og medarbejdere.

Vi forventer, at:

  • Du har kendskab til ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001 standarder
  • Du har erfaring med digitale kvalitetsledelsessystemer
  • Du har kendskab til kvalitetstekniske metoder som Kvalitetsaktivitetsplan, FMEA, 8-D
  • Du behersker engelsk på forhandlingsniveau, både i skrift og tale

Du er målrettet og sætter ting i gang, følger op og overholder deadlines – samtidig med at du har forståelse og tålmodighed overfor en organisation der er underlagt en lang række krav mht. dansk og europæisk lovgivning og kompleks i forhold til en lang række forskellige kundekrav.

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Du kan læse mere om Lemvigh-Müller på www.lemu.dk, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kvalitet- og Compliance chef Dorte Munch-Laursen på telefon +45 2179 6779.


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.