Trehøje Døre A/S

Værkfører til produktion

Trehøje Døre A/S Ørnhøj

Indrykket 

Vi søger en dygtig og struktureret værkfører til vores produktion. Der er tale om et job med alsidige arbejdsopgaver, hvor du vil blive leder for et team af kompetente og engagerede medarbejdere med solid erfaring.

Vi tilbyder et stabilt job i en virksomhed med korte beslutningsveje og en uformel omgangstone. En afvekslende hverdag, hvor du kommer i berøring med alle funktioner samt kollegaer på alle niveauer i virksomheden.

Dine arbejdsopgaver vil primært blive

  • Daglig ledelse af mennesker som du evner at motivere, engagere og udvikle så vi bliver en del af fremtiden.
  • Styring af produktionsafdelingen, som består af træbearbejdninger, overfladebehandling og monteringsopgaver i to skift.
  • Varemodtagelse, indgangskontrol og styring af forbrugsmaterialer m.m. til afdelingen.

Faglige kvalifikationer

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, du har indgående kendskab til træ og træbearbejdning.
  • Du er en klar lederprofil med en høj kapacitet, og ser muligheder frem for begrænsninger. Du evner at se det enkelte menneskes trivsel og motivation i helheden.

Personlige kvalifikationer

  • Som person og leder er du motiverende, engageret og resultatorienteret. Du ved, hvad sikkerhed på arbejdspladsen, effektivitet og kvalitet betyder for virksomhedens resultater og image.
  • Du er ung, dynamisk og kan trives i et miljø der er på vej mod ”industri version 4.0”.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling i en fokuseret virksomhed.
  • For den rette kandidat er der gode muligheder for at præge stillingens indhold.
  • Gage forhandles efter kvalifikationer.

Yderligere information

  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Produktionschef Flemming Larsen tlf. 28863440. Se hele opslaget på www.trehoeje.dk

Ansøgning

  • Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via ansøgningsknappen "Søg jobbet online" nedenfor.
  • Bemærk, at vi afholder samtaler løbende og besætter jobbet, når den rette kandidat er fundet.

Trehøje Døre A/S er en moderne, velkonsolideret virksomhed indenfor træindustrien. Vi producerer et bredt program af indvendige døre bl.a. omfattende finerede og malede: kanaldøre, massive døre, branddøre og lyddøre, samt glasdøre og glaspartier. Vi investerer løbende i ny teknologi, automatiseringsgraden er øget kraftigt de seneste år, og virksomheden har en strategi om at følge denne udvikling. Vi er ca. 100 medarbejdere.