Aalborg Vognmandsforretning A/S

System- og arbejdsmiljøansvarlig

Aalborg Vognmandsforretning A/S Nørresundby

Indrykket 

Er du vores nye systemansvarlig indenfor ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001. Brænder du og har du erfaring med arbejde indenfor arbejdsmiljø, og kunne du tænke dig at være med til at forbedre arbejdsmiljøforholdene?  

AVAS søger en engageret medarbejder til at være såvel tovholder på ledelsessystemerne ISO 9001, 14001 og 45001, som til at være ansvarlig for arbejdsmiljøforholdene.

Der er tale om et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk virksomhed med et meget højt aktivitetsniveau.

Du vil blive involveret i opgaver og projekter på flere forskellige niveauer i organisationen.

Din primære rolle vil være på det operationelle niveau, hvor du i tæt samarbejde med medarbejdere, arbejdsmiljøorganisationen, ledelse og nuværende miljøkoordinator, skal være med til at udvikle, implementere og vedligeholde vort kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljø ledelsessystem, samtidig med, at det er dig, der har ansvaret for at klæde organisationen på til sikkert dagligt arbejde.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Tovholder og drivkraft for vore ledelsessystemer, hvor du får ansvaret for beskrivelser, opfølgning, audit, dokumentation m.m.
  • Tovholder på arbejdsmiljøet i hele organisationen.
  • Undervise medarbejdere i arbejdsmiljømæssige emner, herunder f.eks. ulykkesundersøgelse og risikovurdering mv.
  • Udarbejde risikovurderinger i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, chauffører og kørselsledere.
  • Undersøge og følge op på arbejdsulykker og hændelser i samarbejde med arbejdsmiljø-organisationen og virksomhedens masterdriver.
  • Forebyggelse af arbejdsulykker og miljøuheld.
  • Være med i udarbejdelse og opfølgning på handlingsplaner for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Din uddannelse er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har erfaring fra en lignende stilling med ledelsessystemerne ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001(OHSAS 18001) og tidligere har arbejdet med arbejdsmiljø.

Interesserer du dig for ovenstående og har du lyst til at være en del af et dynamisk team med uhøjtidelig atmosfære og højt til loftet? Er du en ildsjæl, der trives med system i tingene og kan sætte arbejdsmiljø højt på dagsordenen? Så kan det være netop dig, vi søger!

Dine kvalifikationer

Det er væsentligt, at du har erfaring med ledelsessystemer, herunder hovedsageligt kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Vi forventer desuden, at du:

  • er en holdspiller, der vægter samarbejde og trivsel højt
  • behersker dansk i skrift og tale på "modersmål-niveau"
  • kan indgå på forskellige niveauer og respekterer de forskellige fagligheder, du møder på vejen
  • har gode formidlingsevner og formår at sætte fokus, når det er vigtigt
  • kan begå dig med engelsk i skrift og tale

Det er desuden et krav, at du har kørekort til almindelig personbil, da meget af dit arbejde kan foregå i marken.

Ansættelsesforhold

Vi tilbyder en fast stilling med en 37 timers arbejdsuge. Løn efter kvalifikationer. Dit faste arbejdssted er Kystvejen 52, 9400 Nørresundby.

Kontakt

Har du spørgsmål til herværende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Miljøkoordinator Helle Bjerrum Holm, telefon 3010 0801 eller e-mail hbh@avas.dk

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 29. april 2021 kl. 12.00. Ansøgning sendes til job@avas.dk


Fakta om AVAS

AVAS er specialiseret i kran- og liftopgaver, transport til asfaltindustrien, transport af sværgods til bygge- og vindmølleindustrien og containerløsninger. Vi beskæftiger mere end 130 ansatte, oplever stor vækst og servicerer kunder i hele Danmark. Vi har afdelinger i Nørresundby og Aarhus. Vi prioriterer kvalitet, miljø og arbejdsmiljø højt, ligesom vi også arbejder målrettet med bæredygtighed, herunder FN´s 17 verdensmål.