Bureaubureau ApS

Dygtige B2B-bureaukonsulenter søges til DK’s største Bureauplatform

Bureaubureau ApS København

Indrykket 

Vil du gerne være en del af teamet hos Danmarks største bureauplatform, BureauBureau, og sælge et produkt, som har kæmpe værdi for alle involverede?

Vi vækster utroligt hurtigt, hvorfor vi løbende søger skarpe profiler til vores salgshold. Vi har ingen krav til uddannelse, men ser meget gerne, at du har erfaring med telefonisk salg.

Det er vigtigt for os, at du er kommunikativ stærk, og forstår at formidle et budskab – selvom det er over telefonen.

Jobbet

BureauBureau er Danmarks største bureauplatform. Vi tilbyder virksomheder at indhente 3 tilbud på deres marketingopgave. Vi har over 600 bureauer på vores platform, som har mulighed for at byde ind på opgaver, der er relevante for dem.

Din dagligdag vil foregå på kontoret i København og bestå af at kontakte relevante bureauer telefonisk, der vil have gavn af at være en del af BureauBureau.

Produktet, der sælges, er årsmedlemskaber til BureauBureau. Et årsmedlemskab giver bl.a. et bureau en profil på platformen og mulighed for at byde på spændende marketingopgaver i alle størrelser.

Vi skal nok lære dig alt, hvad angår salg og produktet, du skal bare medbringe et positivt mindset, resultatfokus og lysten til at dygtiggøre dig selv.

Vi tilbyder:

  • Løn uden loft
  • Daglig sparring og udvikling
  • Intensiv salgstræning
  • Spændende arbejdsplads i højt tempo med plads til humor
  • Sociale aktiviteter
  • Gode fremtidsmuligheder og mulighed for at avancere hvis lysten og evnerne er der

Vi laver løbende træning og opfølgning på dine tal, og vi sørger for, du har de absolut bedste forudsætninger.

Vi rekrutterer udelukkende internt til kommende lederstillinger. Vi forventer at udvide sælgerstaben markant inden udgangen af 21, hvor vi vil skulle bruge ledere, m.fl.

Har du mod på en hamrende spændende dagligdag, hvor din udvikling og provision er i fokus?

Lyder det interessant?

Send en ansøgning samt et CV via linket nedenfor.

Samtaler afholdes løbende og opstart vil være hurtigst muligt på kontoret på Amager. Du kan læse mere om BureauBureau her: www.bureaubureau.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.