Inspirér, motivér og led dit team til succes som projektchef i Nordkystens fiberafdeling

Sidder du i en stilling som projektleder, men har modet og erfaringen til mere? Eller har du måske allerede prøvet kræfter med rollen som projektchef, men har et stort ønske om at sætte dit eget præg på og udvikle teamet og forretningen? Så er det nu, at du skal gribe chancen!

Som projektchef i vores fiberafdeling vil du få en nøglerolle, hvor du har ansvaret for et team på 6 funktionærer og 15-20 timelønnede. Du trækker i arbejdstøjet fra første arbejdsdag og har stor fokus på at lære dit team at kende, så I sammen kommer til at levere sublime projekter. Du vil få det overordnede projektansvar, ligesom at personaleledelsen også bliver en del af din stillingsbeskrivelse. Uanset om du har erfaring med personaleledelse eller ej, vil du have en stærk sparringspartner i din direkte leder Janus Kvistgaarden.

Som projektchef er du en succes i rollen inden for det første år, når du lykkes med at:

  • Tage ansvar for teamet og skabe gode relationer internt. Du er synlig og til stede, hvorfor det er naturligt for dine medarbejdere at komme til dig. Derfor skal du også forvente at du primært vil arbejde fra et mobilt kontor ude på byggepladsen.
  • Indgå i fiberafdelingens ledergruppe – og tage aktiv del i at skabe vækst i afdelingen.
  • Tage det overordnede ansvar for afdelingens projekter – og sørge for at de bliver leveret i overensstemmelse med aftalte tid, økonomi og kvalitet.
  • Skabe gode og tillidsbårne relationer til centrale personer i TDC, som bruger dig, som primær kontaktperson. Du vil desuden have tæt samarbejde med TDCs operationelle enhed On-site.
  • Være en stærk repræsentant for Nordkysten på projekter, hvor du sikrer effektiv og konstruktiv dialog med alle involverede parter.
  • Have fokus på at dygtiggøre teamets entreprise- og projektledere, så dit fokus på udvikling fremadrettet vil fylde mere.

Når vi ser længere frem…

… Så har du uden tvivl rykket dig selv og afdelingen, som er vokset siden din ankomst. Du er landet godt i rollen og er den naturlige leder, hvad enten du har erfaring med direkte personaleledelse eller ej, når du træder ind ad døren til din første arbejdsdag.

Du bruger en stor del af din arbejdstid på at udvikle og optimere afdelingen – og din store berøringsflade, både internt og eksternt, gør at du er blevet et kendt ansigt i fiberbranchen.

Hvad viser dit spejlbillede?

Det har vi faktisk ikke noget entydigt svar på. Men vi ved, at du har solid erfaring med projektledelse og at du har drevet mange anlægsprojekter, særligt inden for infrastruktur, så du kender faldgrupperne og er i stand til at opsætte rammer og projektmål. Vi forventer, at du har erfaring i at lede mennesker – enten fra projektledelse eller personaleledelse. Derudover kan du nikke genkendende til, at du er involverende, struktureret og evner at holde hovedet koldt i en, til tider, hektisk hverdag, hvor du er involveret i mange opgaver. Vi vil uden tvivl opleve dig som en kommunikerende leder, som brænder for at lede mennesker og at spille andre gode.

Du bliver en del af …

Entreprenørfirmaet Nordkysten, er en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. Vi arbejder bl.a. med kloak,

klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger samt etablering af fibernet i Nordsjælland og hovedstadsområdet - vores kompetencer spænder vidt. Vi går ikke på kompromis og leverer kvalitet og løsninger indenfor vores specialiserede kompetencer.

Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Vi spiller hinanden bedre som kolleger og efterlever værdierne i hverdagen:

Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os. Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat. Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.

Er du klar til at gribe chancen?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, via nedenstående ansøgningslink. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR-Partner Sarah Bykær på 2321 3927.

Om Nordkysten

Entreprenørfirmaet Nordkysten udfører anlægsprojekter for både offentlige og private bygherrer. Vores kompetenceområder spænder bredt, og vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger. Nordkysten udfører også drift og vedligehold af grønne arealer og bygninger for en række offentlige og private kunder.

Opgaverne løses for kunder og samarbejdspartnere i store dele af det østlige Danmark. Virksomhedens nøgleressourcer er dygtige og kompetente medarbejdere i kombination med moderne metoder, maskiner og andet entreprenørudstyr. Vi er en ISO 9001-certificeret virksomhed inden for kvalitetsstyring og lægger stor vægt på kvalitet og miljørigtige løsninger samt en god og konstruktiv dialog med alle parter under hele udførelsesperioden. Vi lægger vægt på en god proces, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger.

Vi sikrer derved en gnidningsfri dagligdag, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger uden afbrydelser og forsinkelser. Denne smidighed og fleksibilitet i samarbejdet med vores kunder betyder i sidste ende tryghed og god økonomi for alle.

Du kan læse mere på www.nordkysten.dk.