Brancheforeningen Danske Byggecentre

Kontorassistent

Brancheforeningen Danske Byggecentre Nærum

Indrykket 

Er du vores nye sympatiske kontorassistent med sans for administrative opgaver og flair for regnskab?

Vi leder efter en fuldtids kontorassistent som - sammen med Marianne der er chefsekretær - kan tage ansvaret for hele administrationen og være hjertet for hele vores organisation.

Frisk på forskelligartede opgaver?

Det er mig, Line, hvis job du skal overtage, da jeg er på vej videre i mit arbejdsliv.
Det jeg godt kan lide ved at arbejde hos Danske Byggecentre er, at der er så mange forskelligartede opgaver i det daglige. Der er opgaver, hvor jeg selv kan planlægge min tid og kan sidde og fordybe mig - det kunne eksempelvis være regnskabsopgaver. Så er der opgaver og projekter, hvor vi arbejder på tværs af de forskellige afdelinger. Når vi har projekter, er jeg nogle gange med som menigt medlem, og andre gange er jeg projektstyrer. Jeg har f.eks. haft ansvaret for kravspecificering og implementering af vores CRM-system samt vores tilbagevendende tilmeldingsside til Generalforsamling og Årsmøde.

Kan du håndtere både fart over feltet og faste rutiner?

Vi har to store arrangementer – BYGGERI-messen og et Årsmøde forskudt hvert 2. år. Her vil du blive en del af den administrative planlægning samt servicering af medlemmer, udstillere m.fl. via telefon og mail. Op til disse arrangementer er der run på i hele organisationen og alle (både internt og eksternt) vil først i køen, så du skal være god til at prioritere og melde ud, hvis du har brug for hjælp.

Jeg har selvfølgelig også rutineprægede opgaver, så som at lægge artikler på vores hjemmeside, sende nyhedsbreve ud, læse korrektur m.m.

Tid og lyst til at udvikle dig personligt?

Marianne er loyal og perfektionist og sætter en ære i, at vi udfører et godt stykke arbejde, og det mener vi bedst nås med den rigtige tidsprioritering og overblik, derfor sætter vi hver uge noget tid af, som vi bruger på at optimere vores arbejdstid, samarbejde og personlige udvikling. Dette gør, at vi bliver mere effektive i vores arbejde og får et bedre samarbejde.

Personligt skal du helst være en der elsker at hjælpe andre, du må meget gerne have et smittende godt humør og ikke mindst med tiden blive Mariannes sidekick.

For at gøre en lang historie kort, så vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Medlemsbetjening via telefon og mail
  • Hjælpende hånd til dine kollegaer
  • Opdatering og vedligeholdelse af vores hjemmeside
  • Administrative opgaver i forbindelse med forskellige arrangementer
  • Deltagelse i vores udviklingsprojekter
  • Regnskab (ca. 35 % af tiden)

Andre arbejdsopgaver kan være:

  • Vedligeholdelse af kundedatabase
  • Korrekturlæsning
  • Opdækning til møder
  • Bestilling af kontorartikler – og alt det andet praktiske på kontoret

Dine kvalifikationer:

  • Du skal kunne kommunikere rigtigt godt på dansk både mundtligt og skriftligt
  • Kendskab til bogføring hhv. debitor, kreditor og moms
  • Godt kendskab til Office-pakken
  • Du skal kunne holde hovedet koldt i travle perioder
  • Være glad, smilende og med en god portion humor
  • Sætte en ære i at udføre et godt stykke arbejde

Der vil være en overgangsperiode med oplæring af mig, når du starter, så der er rig mulighed for at blive sat ordentligt ind i tingene.

Vi håber, vi har fanget din interesse og ser frem til din ansøgning

Send din ansøgning og CV til Marianne på adm@bdb.dk. Stillingen er fuldtid og med start hurtigst muligt. Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte Line eller Marianne på tlf. 45 80 78 77.


Om Danske Byggecentre

Danske Byggecentre er brancheforening for 90 % af landets byggecentre, du ved os med XL-BYG, STARK, BYGMA osv. Vores opgave er at gøre det lettere for vores medlemmer at drive virksomhed.

I Danske Byggecentre er vi et team på i alt 22 personer, hvoraf de 11 ansatte sidder på kontoret i Nærum, der sidder et lille team i Jylland og et team i Ukraine.

Vi forventer ikke, at du har kendskab til vores branche, da du hurtigt vil komme ind i forhold og jargon via det daglige arbejde. Du kan læse mere om Danske Byggecentre på vores hjemmeside www.bdb.dk.