FA09

ØKONOMIELEV DER VIL UDFORDRES I DYGTIGT TEAM

FA09 Glostrup

Indrykket 

Har du ambitioner om at lære en bred vifte af økonomiske opgaver i en professionel boligadministrationsor-ganisation? Og brænder du for at blive en vigtig spiller i et team af dygtige kollegaer? Så kom og bliv en del af vores ambitiøse kultur, hvor du gennem sidemandsoplæring og selvstændig opgaveløsning bliver stærk i økonomiske discipliner og får styrket dit CV.

I FA09 er det sjovt at gå på arbejde, og gennem tæt samarbejde skaber vi stor tilfredshed hos beboerne i vores boligafdelinger. Til at være med til denne opgave, søger vi en økonomielev med opstart 1. september 2021. Vi er 37 kolleger ansat i organisationen, og vores hovedkontor er placeret lige ved Glostrup Station. Derudover har vi 100+ kollegaer på vores ejendomskontorer i Storkøbenhavn.

ELEVUDDANNELSE AF HØJ KVALITET

FA09 administrerer 10.000 lejemål, og udarbejder hvert år regnskaber og budgetter for 70 boligafdelinger og 10 boligorganisationer. Som økonomielev vil du indgå som en naturlig del af vores økonomiafdeling, hvor du får 8 søde og fagligt stærke kollegaer. Afdelingens kerneopgaver er budgettering, økonomistyring samt udarbejdelse af årsregnskaber.

Du tilknyttes en fast elevansvarlig, der løbende følger din udvikling. Derudover bliver du sidemandsoplært af flere kolleger for at skabe de bedste rammer for en god oplæring. Du får en uddannelsesplan, der sikrer, at du opnår de mål uddannelsen kræver. Samtidig har du selv indflydelse på din specialisering og dine valgfag. Dine opgaver bliver mangeartede, og der bliver god mulighed for selvstændigt at arbejde med bl.a.:

  • udarbejdelse af regnskaber fra A-Z
  • udarbejdelse af budgetter
  • håndtering af forbrugsregnskaber, og indberetning til offentlige myndigheder
  • kreditorbogholderi
  • derudover kommer du til at dygtiggøre dig i vores økonomisystem og være med til at designe og optimere arbejdsgange.

STRUKTUR OG INITIATIV

For at opnå succes som elev hos os kræver det, at du arbejder struktureret og er opsøgende på ny viden. Du skal kunne kommunikere med alle typer mennesker samt være imødekommende overfor beboere og bestyrelser. Det er derudover vigtigt, at du tager ansvar for opgaveløsningen. Til gengæld lover vi dig, at du vil få en dagligdag med mange forskellige opgaver samt mulighed for at udvikle dig gennem hele dit elevforløb.

BLIV EN DEL AF ET TEAM MED HØJ TRIVSEL

Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads, hvor alles bidrag tæller. Vi vægter fællesskab og samarbejde højt og kan derudover tilbyde:

  • en lærerig og selvstændig elevstilling med fokus på din trivsel og udvikling
  • sundhedsforsikring (samt god frokostordning og massageordning, når Covid-19 har lagt sig)
  • attraktive løn- og ansættelsesforhold jf. overenskomsten mellem HK og BL

Bliv desuden klogere på FA09, og hvad du kan blive en del af, ved at se denne 1,5 minutters video.

VI HØRER GERNE FRA DIG

Vil du høre mere om at være elev i FA09, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Louise Lundby Almlund på tlf. 43 46 09 49 eller HR på tlf. 40 27 76 19.

SØG STILLINGEN ved at sende ansøgning, CV samt karakterer for dit relevante skoleforløb via linket nedenfor. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi lukker opslaget, når vi har fundet vores nye økonomielev.