Marsh A/S

Senior Consultant til ingeniørteamet til Marsh Advisory

Marsh A/S Virum

Indrykket 

Marsh er verdens største virksomhed inden for risikorådgivning og forsikringsmægling. Vi hjælper Danmarks største virksomheder med at identificere, analysere og håndtere forretningsmæssige risici – og sikrer dem derved en tryg og forudsigelig hverdag i en kompleks og foranderlig verden.

Hos Marsh bliver du en del af en global virksomhed med over 40.000 ansatte. I mere end 130 lande skaber og sikrer vi forretningsmuligheder for de største virksomheder gennem rådgivning om risiko, risikostyring og forsikring.

Om jobbet

Marsh Advisory fungerer, i samarbejde med de øvrige afdelinger i Marsh, som et naturligt bindeled mellem vores kunder og de tekniske afdelinger i forsikringsselskaberne. Det betyder at du, som en del af dit arbejde, får en stor kontaktflade til både kunder og forsikringsselskaber.

Stillingen forankres i vores ingeniørteam. Her arbejder vi med drifts- og bygningsrelaterede risici som f.eks. brand, maskinskade og naturkatastrofer. Vi bistår også vores kunder med at planlægge nye investeringer og udarbejde vedligeholdelsesplaner. Desuden bistår afdelingen også vores kunder med at vurdere deres eksponering fra leverandørkæder, driftstab samt opgørelse af andre typer eksponering.

Du vil få ansvar for din egen kundeportefølje, og en del af jobbet består også i at udbygge og vedligeholde denne. Dette sker i tæt samarbejde med vores kundechefer, specialister og afdelingens øvrige ingeniører. Dette indebærer, at du kommer til at deltage i kundemøder, planlægge kunderettede aktiviteter og være med til lægge strategien for kundens risikohåndtering, herunder planlægge og gennemføre ingeniørbesigtigelser, både i Danmark og internationalt, samt at udarbejde risiko- og inspektionsrapporter.

Stillingen indeholder derudover et forretningsudviklingselement, da vi konstant arbejder på at udbygge vores kompetencer og ydelser. Ingeniørafdelingen arbejder således også med mange andre områder som fx kvantificering af leverandørrisici, supply chain, beredskabsplaner og projektstyring. Du vil således få mulighed for at opbygge egne specialområder og blive ansvarlig for, at disse giver værdi for vores kunder.

Dine primære opgaver

  • Deltage i kundemøder og gennemføre risikoinspektioner på kundernes lokaliteter.
  • Udarbejde risikorapporter til anvendelse i forbindelse med forsikringsplacering.
  • Drive salg af afdelingens forskellige risk management ydelser samt deltage i leveringen af disse.
  • Indgå i afdelingens arbejde med at udvikle nye koncepter for risikostyring.
  • Opbygge og vedligeholde et netværk med relevante kontakter både internt og eksternt.

Din profil

Vi lægger vægt på følgende baggrund og kompetencer:

  • Du er ingeniør med flere års relevant erfaring.
  • Indgående kendskab til brandsikkerhed og/eller maskin/el-sikkerhed, er en fordel, men ikke et krav.
  • Du skal have en naturlig interesse for og gerne erfaring med risikostyring og kvantificering af risici, eventuelt som rådgiver.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.

Som person er du udadvendt, analytisk, detaljeorienteret, og sætter pris på teamwork. Du har flair for hurtigt at tilegne dig ny viden inden for forskellige tekniske discipliner, der ligger ud over dine normale hovedkompetenceområder. Du skal føle dig godt tilpas i en organisation under udvikling, og hvor nye muligheder konstant opstår. Det er en fordel, hvis du er struktureret i din tilgang til opgaver, og at du kan operere effektivt, hvis tingene hurtigt ændrer sig, og aftaler derfor skal tilpasses hurtigt. Du kan lide at rejse, da en del af opgaverne løses i udlandet, og du må forvente 15-20 rejsedage årligt.

Vi tilbyder

Et alsidigt og udfordrende job i en nytænkende og international organisation med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi har en flad organisationsstruktur og et uformelt arbejdsmiljø med åben dialog, faglig sparring og et stærkt socialt fællesskab. Vores kultur er præget af høj faglighed, høje ambitioner og god stemning. Attraktive løn- og pensionsvilkår.

Ansøgning og kontakt

Lyder stillingen interessant for dig, så send din ansøgning samt CV senest den 11. marts 2021 til vores mailadresse: Karriere-Danmark@marsh.com og skriv ”Ingeniør” i emnefeltet. Vi indkalder løbende til samtale.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til Head of Marsh Advisory Jens Erik Nielsen på tlf. +45 2913 3336. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Du kan læse mere om Marsh her: www.marsh.dk