A/S J. Petersens Beslagfabrik, Nibe

Til vores salgsafdeling søger vi en teknisk velfunderet sælger til et spændende og udfordrende job

A/S J. Petersens Beslagfabrik, Nibe

Indrykket 

IPA – J. Petersens Beslagfabrik er grundlagt i 1869 og beliggende i 9240 Nibe, ca. 15 km fra Aalborg.
Beslagfabrikken har fulgt med tiden hele vejen siden 1869, og vi fornyer kontinuerligt vores produkter og metoder, men er altid tro mod vores rødder i det solide og kvalitetsbevidste håndværk til gavn for vores kunder.
Det er slået fast bl.a. i kraft af vores mangeårige ISO-9001 certificering inden for udvikling, produktion og levering af beslag samt underleverandørarbejde inden for metalforarbejdning og lakering.
Se mere om IPA på vores hjemmeside www.ipabeslag.dk

Om stillingen:

Som teknisk sælger i salgsafdelingen får du ansvaret for at opsøge nye kunder, udvikle vores netværk og skabe gode relationer til kunder primært indenfor dør-vinduesindustrien.

Jobbet vil bestå af både kontorarbejde, fra hovedkontoret i Nibe, samt kundebesøg.
Der vil være en meget grundig introduktion og oplæring, da en del af jobbet bliver at overtage ansvarsområder fra vores nuværende tekniske sælger, som går på pension efter sommerferien.

Foruden teknisk backup til hele salgsteamet (8 medarbejdere) vil jobbet også indbefatte megen sparring og support med udekørende sælger til døre-vinduesindustrien.

Primære arbejdsopgaver som sælger:

  • Finde frem til nye potentielle kunder.
  • Action-plan for kundebesøg.
  • Kundebesøg alene og sammen med salgschef/udviklere.
  • Registrering af kunder og afrapportering i CRM-system.
  • Fremvisning af virksomheden for nye kunder.
  • Reklamationsbehandling
  • Budgetansvar og årsaftaler for et mindre antal kunder
  • Teknisk backup for hele salgsafdelingen
  • Sparring på tværs af afdelinger
  • Input til udvikling af fremtidens produkter

Vi forventer:

  • At du har en god teknisk forståelse og evt. en faglig uddannelse
  • At du har erfaring med salg fra lignende stilling
  • Godt købmandskab og styr på økonomi, tidsplaner og specifikationer.
  • At du er udadvendt, positiv, har et godt humør og deltager gerne i sociale arrangementer

Vi tilbyder:

  • Et attraktivt sælgerjob med en spændende og udfordrende hverdag med alsidige salgsopgaver, hvor du bliver en vigtig del af salgsafdelingen hos IPA
  • En stor mulighed for indflydelse på din egen hverdag og virksomhedens salgsstrategi.
  • God personlig udvikling.
  • Et godt og uformelt arbejdsklima.
  • Løn og konditioner individuelt forhandlet

Ansøgning og information:

Ansøgning via knappen ”søg jobbet online”.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Salgschef Klaus Dorin på 4051 5024.

Alle ansøgninger behandles naturligvis med fuld diskretion.

Vi behandler ansøgninger løbende og medio januar påbegyndes samtaler med relevante kandidater.