Er du klar til at sikre økonomi, tidsplan og kvalitet på vores projekter i et innovativt miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling?
Så får du her muligheden for at vise, hvad du kan, i en central projektlederstilling, der byder på et bredt ansvarsområde og mulighed for stor faglig udvikling.
Med direkte reference til afdelingslederen og som vores nye projektleder står du for egenproduktion og er med i hele processen omkring projekter fra planlægning og projektstyring til afslutning og aflevering af opgaven.
Du får en meget selvstændig rolle og løfter ansvaret for projekternes økonomi og kvalitetsmål i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen og eksterne samarbejdspartnere. Du sørger for at koordinerer opgaverne med kontoret og sørger for, at sagerne bliver fulgt til dørs.
Du refererer direkte til afdelingslederen.
Vi har hovedkontor i Gilleleje og et mindre kontor i Glostrup, hvor du kan arbejde ud fra, da dine projekter typisk vil være placeret i Hovedstadsområdet, enkelte møder i Gilleleje kan forekomme.
Du er i høj grad med til at præge udviklingen i rollen som projektleder og du vil få stor medindflydelse på din hverdag og dine arbejdsopgaver. Vi vægter faglig og personlig udvikling højt og du vil opleve at der er stor mulighed for at blive udfordret - Der er masser af udviklings- og karrieremuligheder.
Ansvaret er dit fra dag et, du planlægger selv din tid, og du får mulighed for at sætte dine ideer i spil.
Du er sikkert uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende og har minimum 2-4 års erfaring med projektledelse indenfor byggebranchen eller anden relevant faglig baggrund. Uanset hvad, så er du en udadvendt person med god sans for planlægning, og et godt indblik i, hvad det vil sige at drive gode projekter.
Dine kommunikationsevner er i top, du er udadvendt, kan begå dig på alle niveauer – også på byggepladsen – og med dit gode humør samarbejder du ubesværet med kunder såvel som kolleger. Du forstår at sætte retningen for dem omkring dig og har en udviklingsorienteret og kvalitetsbevidst tilgang til opgaverne.
Vi lægger vægt på at du har flair for tal og økonomi samt har kendskab til AB92 og AB18 samt er vant til at arbejde med IT, tidsplanlægning og Office-pakken.
Entreprenørfirmaet Nordkysten, er en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. I arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger samt etablering af fibernet i Nordsjælland og hovedstadsområdet - vores kompetencer spænder vidt. Vi går ikke på kompromis og leverer kvalitet og løsninger indenfor vores specialiserede kompetencer
Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet
Vi spiller hinanden bedre som kolleger og efterlever værdierne i hverdagen:
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Entreprenørfirmaet Nordkysten udfører anlægsprojekter for både offentlige og private bygherrer. Vores kompetenceområder spænder bredt, og vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger. Nordkysten udfører også drift og vedligehold af grønne arealer og bygninger for en række offentlige og private kunder.
Opgaverne løses for kunder og samarbejdspartnere i store dele af det østlige Danmark. Virksomhedens nøgleressourcer er dygtige og kompetente medarbejdere i kombination med moderne metoder, maskiner og andet entreprenørudstyr. Vi er en ISO 9001-certificeret virksomhed inden for kvalitetsstyring og lægger stor vægt på kvalitet og miljørigtige løsninger samt en god og konstruktiv dialog med alle parter under hele udførelsesperioden. Vi lægger vægt på en god proces, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger.
Vi sikrer derved en gnidningsfri dagligdag, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger uden afbrydelser og forsinkelser. Denne smidighed og fleksibilitet i samarbejdet med vores kunder betyder i sidste ende tryghed og god økonomi for alle.
Du kan læse mere på www.nordkysten.dk.