Witt A/S

Nordic Key Account Manager

Witt A/S Herning

Indrykket 
  • Er du verdensmester i relationsskabende salg?
  • Har du erfaring og succes med eksekvering af strategier?
  • Er du resultatorienteret, kommercielt tænkende og en god købmand?

Witt søger en super engageret og salgsorienteret Nordic Key Account Manager til at varetage ansvaret for vores mange spændende SDA-brands - Sage, Espro, Roidmi, iRobot, Ninebot by Segway og Witt. Vi oplever stor interesse for disse brands og har brug for en erfaren Key Account Manger til at sikre, at strategier eksekveres, og at produkterne altid er ’top of mind’ hos vores kunder.

Som Nordic Key Account Manager er du hovedansvarlig for at indfri både salgsmålene og virksomhedens kort- og langsigtede mål, ligesom du naturligvis er ansvarlig for din egen nordiske kundeportefølje. Der vil løbende komme nye produkter til, hvorfor en medfødt nysgerrighed er et abosult MUST for denne stilling.

Du har en udpræget kommerciel forståelse, samtidig med at du er serviceminded. Du er ”købmand” og kan lide at gøre en god handel. Du arbejder selvstændigt og struktureret og kan begå dig i en flad organisation, hvor der er frie rammer til at opnå de ønskede mål.

Den ideelle kandidat …

  • har erfaring fra lign. stilling. Branchekendskab er en fordel, men ikke et krav.
  • kan tænke strategisk og arbejde operationelt og struktureret.
  • har god forretningsforståelse og gode kommunikationsevner.
  • er energisk, nysgerrig og udadvendt.
  • er resultatorienteret og brænder for at skabe succes.
  • har en høj stresstærskel og kan holde mange bolde i luften samtidig.

Skal du med på holdet?

Her er tale om en spændende, selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag. Med base på hovedkontoret i Gødstrup ved Herning kommer du til at indgå i et større dynamisk fællesskab i et uformelt arbejdsmiljø og en flad organisation, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og opgaver. I forbindelse med denne stilling må forventes en del rejseaktivitet (når verden er blevet normal igen).

Løn og øvrige personlige vilkår bliver forhandlet på et individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og kandidaterne vurderes løbende. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. For spørgsmål for og yderligere information er du velkommen til at skrive en mail til job@witt.dk.


Witt A/S er Nordens stærkeste brandhouse. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for vores mange forskelligartede brands er, at de udvikler eksklusive produkter og apparater til hjemmet med fokus på godt design. Witt har bl.a. udviklet sin egen serie af hårde hvidevarer i strømlinet, nordisk stil samt en linje af prisbelønnede slowjuicere. Hos Witt A/S er der altid flere bolde i luften, og virksomheden er drevet af nysgerrighed overfor hvilke nye, spændende produkter, der findes derude til vores kunder – og i sidste ende slutbrugeren. Vi er lokalt forankret i Gødstrup ved Herning, men har et internationalt udsyn med salg i hele Norden, Storbritannien og Irland.