MERKUR ANDELSKASSE

Investeringschef

MERKUR ANDELSKASSE København eller Aalborg

Indrykket 

Har du lyst til at bidrage til, at Danmarks mest ambitiøse bæredygtige investeringsunivers bliver endnu bedre? Og brænder du ligesom os for bæredygtig udvikling og for social ansvarlighed? - Så har du nu mulighed for et job hos Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, hvor gennemsigtighed og bæredygtighed er bærende elementer i alt, hvad vi gør.

Der er tale om en ny rolle i Merkur, som er skabt for at styrke den eksisterende gode kundeoplevelse samt udvide Merkurs bæredygtige investeringsunivers til privatkunder. Med reference til vores privatkundedirektør får du som investeringschef det overordnede ansvar for alle investeringsaktiviteter rettet mod privat- og erhvervskunder i Merkur og muligheden for at bidrage til løsning af strategiske problemstillinger på tværs af fagområder og i tæt samarbejde med dine lederkollegaer og direktionen.

Din rolle

For at styrke de gode kundeoplevelser, sikre smidige processer og god kundeservice har vi samlet hele værdikæden inden for investering - fra formue- og investeringsrådgivning, over middle office til back office. Du vil således få ansvaret for og skal lede en bred vifte af fagligheder inden for investering, fondsafvikling og formuerådgivning.

  • Opbygning og udvikling af formuerådgivning i samarbejde med de dygtige medarbejdere i teamet
  • Udvikling af og procesoptimering i front-, middle- og back office-funktionerne
  • Ledelse, coaching af og sparring med dit team, som består af syv engagerede rådgivere og back office-medarbejdere i både København og Aalborg
  • Opbygning af egen portefølje af kunder med behov for formuerådgivning på bæredygtige investeringer samt rådgivning om pension, skat og nedsparing.
  • Udvikling af Merkurs unikke bæredygtige investeringskoncepter, kvalitetsforbedrende service og udvidelse af produktporteføljen
  • Aktiv deltagelse i strategiske projekter på tværs af organisationen
  • Opsøgende rolle med deltagelse i både interne og eksterne arrangementer

Din profil

Du brænder for at skabe en mere bæredygtig verden. Du skaber gode resultater i fællesskab med dine kollegaer og medarbejdere, og du er en stærk rollemodel med kompetencer indenfor både det rådgivningsmæssige og det administrative område.

  • Du har en HD eller relevant kandidatgrad samt +5 års erfaring med rådgivning af formuende kunder omkring investering, pension og skat
  • Du er en dygtig, motiverende og inkluderende leder med empati og masser af drive
  • Du har interesse for og motiveres af hele værdikæden inden for investering. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med middle- og back office, men det er ikke et krav. Det forventes dog, at du kan agere sparringspartner for medarbejderne i middle- og back office samt at du har lyst til at dygtiggøre dig på området.
  • Du er vant til at arbejde med komplekse formuende kunder
  • Du har erfaring med og stor interesse for bæredygtige og impact-investeringer.
  • Du ser værdi i at procesoptimere og bidrager både med ideer samt tager ejerskab på implementeringen

Søg stillingen

Send din ansøgning og dit CV via linket ’Søg jobbet online’ nedenfor, vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til vores HR-chef Charlotte Juul på +45 40 71 40 70.


Hos Merkur oplever vi stærk stigende interesse for bæredygtige og impact-investeringer. Vi er Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, og vi tilbyder vores kunder unikke bankprodukter, der påvirker samfundet i en bæredygtig retning. Internationalt samarbejder vi med GABV, Global Alliance for Banking on Values, samt med Triodos Investment Management, som er en af de førende forvaltere af bæredygtige investeringer i Europa.

Vi er landsdækkende med afdelinger i København, Aarhus og Aalborg og har omkring 100 medarbejdere. Merkur er præget af engagement og stærkt fællesskab. Vi har en fri omgangstone med plads til begejstring og individuel forskellighed.

Hos Merkur lægger vi vægt på mangfoldighed og vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi hver især kan bidrage med noget forskelligt. Vi håber således at du vil søge jobbet uanset køn, alder, etnicitet, religion, kultur eller seksualitet.

Læs mere om Merkur på www.merkur.dk eller på linkedin.com/company/merkurandelskasse.