Fitness & Healthcare Group A/S

Kørende servicetekniker – Sjælland

Fitness & Healthcare Group A/S

Indrykket 

Vi søger en serviceminded og teknisk kyndig kollega til vores serviceteam på Sjælland.

Har du erfaring med reparation- og vedligehold, primært af mekanisk, elektrisk og pneumatisk udstyr og maskiner, og er du super serviceorienteret?

Så har du mulighed for at blive en del af vores serviceafdeling, hvor vi søger en ny kollega til vores serviceteam på Sjælland.

Velkommen

Som en del af Fitness & Healthcare Group tilbyder vi fitness- og behandlingsudstyr til professionelle og private kunder i hele Danmark. Vi har et bredt udvalg af kvalitetsmaskiner og behandlerudstyr fra førende producenter, som vi sælger via egen salgsafdeling, vores webshops og igennem samarbejdspartnere i detailbranchen.

I serviceafdelingen står dine 12 kommende kolleger klar til at byde dig velkommen.

Du er vores ansigt udadtil

Når kunder har købt nyt udstyr eller har brug for teknisk assistance, så er det dig, de får besøg af. Du kører ud fra hjemmeadressen. Opgaverne er mangeartede, det kan være alt lige fra installations-, fejlfindings-, reparations- eller vedligeholdelsesopgaver, du kommer ud på. Alt dette i samarbejde med dine øvrige kolleger, heriblandt vores servicekoordinatorer og installationsansvarlige. Du er vores ansigt ude hos kunderne, når du:

  • yder teknisk support
  • leverer og installerer nyt udstyr og instruerer i brugen heraf
  • bestiller reservedele til dine opgaver
  • efterser kundernes udstyr
  • håndterer reklamationer i samarbejde med det øvrige serviceteam
  • dokumenterer og registrerer dine opgaver i vores sagsstyringssystem
  • informerer kunden om den opgave, du lige har løst

En sund arbejdsplads

Du har mulighed for at få foden indenfor i en virksomhed i en spændende branche, der har sundhed på agendaen. Vi tilbyder både et røgfrit miljø, pensionsordning, sundhedsforsikring og andre goder. Vi sørger for et godt introforløb, og du vil opleve en god social atmosfære med dejlige kollegaer.

Hvor ”teknisk stærk” skal du være?

Du behøver ikke have teknisk erfaring med fitnessudstyr. Så længe du kan arbejde selvstændigt, er struktureret og dygtig til fejlfinding og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde – så lærer du hurtigt vores maskiner at kende. Det er naturligvis også vigtigt, at du vægter god kundeservice højt.

Vi forestiller os, at du:

  • har en teknisk baggrund, gerne som mekaniker, elektriker, reparatør eller lignende.
  • har mindst 3 års relevant erfaring
  • kan læse og forstå engelske manualer og servicebøger
  • har flair for IT. Kender du allerede til vort servicestyrings system, Salesforce- Fieldservice Lightning, så er det bestemt en fordel
  • er detaljeorienteret og grundig
  • har en præsentabel fremtoning og er fysisk stærk
  • har kørekort (minimum kategori B) samt en ren straffeattest

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye servicetekniker, så kan du kontakte servicechef Klaus Lambæk på 4213 7943.

Send din ansøgning til os via knappen nedenfor. Ansøgningsfristen er fredag, d. 23. oktober, vi holder dog samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Fitness & Healthcare Group består af  MedicSport, der forhandler udstyr til det professionelle marked, af Proterapi, der forhandler udstyr indenfor fysioterapi og genoptræning, samt af LivingSport, som tilbyder hjemmetræningsudstyr til detailmarkedet i hele Norden. Vi har desuden webshop-forretningerne fitnessbutikken.dk og fitnesssport.se med et stort udbud af træningsudstyr. Koncernen repræsenterer samlet set en lang række anerkendte brands og er specialister inden for fitness- og healthcare-løsninger.