Pronor Industriteknik A/S

Teamleder – teknisk baggrund – kundekontakt

Pronor Industriteknik A/S Aalborg

Indrykket 

Jobbet:

PRONOR IndustriTeknik as søger en engageret teamleder til vores Aalborg-afdeling. Du bliver en del af et team på p.t. 2 medarbejdere, som yder teknisk rådgivning og ekspedition af PRONORs kunder i Aalborg-området.

Hovedopgaverne vil være følgende:

  • Daglig ledelse af afdelingen, som omfatter butik, lager og hydraulikværksted.
  • Teknisk rådgivning – hydraulik, elmotorer, gear samt tekniske komponenter.
  • Ekspedition af kunder i butikken og via telefonen.
  • Ordrebehandling og køb af skaffevarer.
  • Besøge eksterne kunder og opsøgende salg.
  • Ansvarlig for afdelingens daglige omsætning.

Som teamleder får du reference til den adm. direktør. Dine primære succeskriterier bliver at motivere og skabe trivsel i afdelingen samt at sikre fastholdelse af eksisterende kunder og tilgang af nye.

Din baggrund og profil

Du har flere års erfaring fra en lignende stilling med salg af tekniske artikler, herunder hydraulik, elmotorer samt gearløsninger. Har du erfaring med salg af automationsprodukter samt transmissionsudstyr er det et plus. Du har en teknisk uddannelse eller baggrund som: elektromekaniker, automatiktekniker, elektrofagtekniker, elektriker, traktormekaniker, hydraulikmekaniker, automekaniker, eller lignende. Du har selv praktisk erfaring med service/reparation og fejlsøgning i industritekniske anlæg.

Du tilbydes

Du bliver en nøglemedarbejder hos PRONOR. Du bliver en del af en åben og fleksibel organisation med korte beslutningsveje. Løn og ansættelsesforhold vil være på et konkurrencedygtigt niveau. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Søren Nedergaard på telefon 20 34 65 04. Ellers ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail: hene@pronor.dk, mærket ”Teamleder Aalborg”. Svarmailen bliver fremsendt til den mail adresse, som ansøgningen er sendt fra. Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2020. Vi indkalder kandidater løbende til samtale.


PRONOR IndustriTeknik as:

PRONOR IndustriTeknik as servicerer mere end 2500 kunder i Danmark med reservedele og tekniske komponenter samt service og reparation af industritekniske anlæg. Alt med henblik på at optimere og holde produktionen kørende - uden dyre og unødvendige produktionsstop. Derfor er vores motto: ”Vi holder hjulene i gang” og det er præcis, hvad vi gør – med udgangspunkt i vores ambition om altid at være professionelle, produktive og proaktive. PRONOR har 50 medarbejdere og afdelinger i Århus, Ringe, Aalborg, Herning, Middelfart og Haslev.

Læs mere på: www.pronor.dk