Nordic Medicare Group A/S

KARRIERESTILLING: Headhunter søges til spændende stilling i sundhedssektoren

Nordic Medicare Group A/S Rungsted Kyst

Indrykket 

Hos Nordic Medicare er vi grundet vækst, på udkig efter endnu en headhunter til vores danske rekrutteringsteam. Har du interesse i både rekruttering og sundhedssektoren, så har du her en unik mulighed for at slutte dig til en af Danmarks Gazelle-virksomheder!

Om Nordic Medicare:

Nordic Medicare er et af Skandinaviens største rekrutteringsbureauer, og har de sidste to årtier leveret rekrutteringsydelser til den offentlige og private sundhedssektor i Danmark, Norge og Sverige. Desuden åbnede vi i år 2015 vores første lægeklinik – og kan i dag kalde os for Danmarks største private aktør indenfor drift af lægeklinikker i almen praksis.

Om jobbet:

I jobbet som headhunter arbejder du indgående med rekruttering af speciallæger, og du vil få ansvaret for at opbygge og pleje din egen portefølje. Som headhunter har du ansvaret for rekrutteringsprocessen fra A- Z, lige fra det første telefonopkald til den sidste kontraktunderskrift. Du vil have mulighed for at tilbyde dine kandidater skræddersyede rekrutteringsforløb, der tager udgangspunkt i speciallægens jobønsker.

Størstedelen af kontakten med dine kandidater foregår via telefonen – men du vil også skulle afholde kandidatmøder på kontoret og ude i byen.

Vi har en flad struktur uden mellemledere, og du kommer derfor til at referere direkte til vores adm. direktør.

For at blive en succes i jobbet skal du:

  • Have erfaring med telemarketing eller andet opsøgende arbejde
  • Være en verdensklasse formidler og en troværdig rådgiver
  • Være indstillet på fleksible arbejdstider
  • Være interesseret i sundhedssektoren og rekrutteringsbranchen
  • Have blod på tanden, og lysten til at bruge flere år på at etablere dig som Danmarks stærkeste headhunter indenfor sundhedssektoren

Det er ikke et krav, at du har erfaring med hverken rekruttering eller sundhedssektoren. Du kommer på et gennemprøvet indslusningsforløb, med en ambitiøs men grundig uddannelse.

Alt det praktiske:

Du vil skulle arbejde på vores nyistandsatte hovedkontor i Rungsted Kyst, få hundrede meter fra Rungsted Kyst Station, ca. 30 minutter fra København. Arbejdstiden er 40 timer ugentligt, med 30 minutters frokost dagligt. Mødetiden vil være i tidsrummet 09.00 – 18.00.

Der bliver stillet telefon og PC til rådighed, og ved kandidatmøder bliver der ligeledes stillet firmabil til rådighed.

Hvis du ud fra ovenstående oplysninger kan se dig selv i rollen som vores næste headhunter, bedes du sende dit CV samt en motiveret ansøgning til headhunter Niklas Hedehus, på nevh@nordicmedicare.eu, hvor du snarest herefter vil modtage en respons på din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen kan Niklas Hedehus kontaktes på førnævnte e-mailadresse eller
tlf. +45 6015 5669.

Vi indstiller søgningen så snart den rigtige kandidat er fundet.