Jobindex – søger for Koncenton A/S
Koncenton A/S
 

Senior Financial Controller

Jobindex A/S søger for kunde

  • Kan du se dig selv som kollega hos Danmarks største ejendomsinvestor? I vores driftsafdeling skal vi bruge en senior financial controller, som både er en mester til regnskab og controlling, og som motiveres af effektivisering og digitalisering.

Hos Koncenton arbejder vi ud fra 5 kerneværdier: handlekraft, flid, vindermentalitet, glæde og ordentlighed. Vores hverdag er dynamisk og kendetegnet ved et teamorienteret miljø, hvor der er stor fokus på faglig sparring og på altid at skabe de bedste resultater.

Vi holder til i Prismet i Aarhus C, hvor du bliver en del af vores driftsafdeling. Her sidder du i et åbent kontormiljø sammen med 2 kollegaer i teamet, som har speciale i controlling og bogføring. Du kommer især til at arbejde tæt sammen med vores økonomichef, som har det overordnede ansvar – mens du selv har fokus på rapportering og controlling af selskaber i drift.

Klassisk financial controlling og udfordrende udviklingsopgaver

”Vi har virkelig måtte løbe stærkt for at kunne følge med den store vækst, vi har oplevet. Og væksten ser ud til at fortsætte, så nu skal der øget fokus på effektive processer og digitalisering” fortæller økonomichef Dag Bonde Thygesen.

Dine opgaver som senior financial controller deler sig derfor i to:

På den ene side står du for den løbende controlling af selskaberne, fx opfølgning på omkostninger, forecasting og beregninger af investeringer, kvartalsrapportering, indsamling af materiale til revisor og andre klassiske controllingopgaver.

På den anden side identificerer du effektiviseringspotentialer i afdelingens opgaver og udarbejder modeller og metoder for fx rapportering, værdiansættelser, forecasting, risikorapportering og indberetning til Finanstilsynet. Sammen med økonomichefen er du også med til at sikre en effektiv implementering af nye tiltag i afdelingen og på tværs af Koncentons øvrige aktiviteter, hvor det er relevant.

Digitalisering vil være et vigtigt omdrejningspunkt, og vi har allerede taget hul på implementering af nye værktøjer. Du skal være med til at kvalitetssikre disse og de kommende digitale implementeringer.

Udover dit tætte samarbejde med økonomichefen vil du også få en tæt relation til vores selskabsansvarlige, da det netop er dig, som klæder dem på med de opdaterede tal, inden de indgår i dialog med vores investorer. På den måde er du med til at sikre, at vi altid giver en god service og følger alle projekter nøje.

”Dette er ikke bare en controllerstilling. Den appellerer til dig, som ikke kun fordyber sig i tal, men også har en veludviklet kritisk og løsningsorienteret sans for at spotte, hvor vi kan gøre det bedre. Og ikke mindst løbe med bolden!” slutter Dag Bonde Thygesen.

Struktureret talknuser med kritisk sans

Du kan lykkes i rollen som vores nye senior financial controller, hvis du er en dygtig regnskabsmæssig håndværker med et skarpt øje for udviklings- og effektiviseringspotentiale.

Excel behersker du som et naturligt værktøj i din hverdag, og du har god erfaring med at opbygge værktøjer, som understøtter arbejdsgangene. Du er nysgerrig på digitalisering og har let ved at lære nye it-værktøjer.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt og har et skarpt fokus på at sikre fremdrift og overholdelse af deadlines på de projekter, du er ansvarlig for.

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er cand.merc.aud., HD-R eller tilsvarende.
  • Du har mindst 5 års erfaring som revisor eller som financial controller i en virksomhed, eller måske begge dele.
  • Du taler og skriver fejlfrit dansk, og kan begå dig på engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til selve jobbet – som du gerne vil have besvaret, før du vil søge stillingen – kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV via linket ”Søg jobbet online”. Ansøgningsfristen er den 11. august 2020. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi vil løbende screene de indkomne ansøgere og udvælge, hvem som skal videre i processen, men på grund af sommerferieafvikling vil vi muligvis først kunne give dig besked medio august vedrørende afholdelse af samtaler. Vi takker for din tålmodighed.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Jens Fog
Rekrutteringskonsulent
Jens Fog
Telefon
+45 7245 9005
Jobindex – Find din jobglæde