ELF Development A/S

ADVOKAT ELLER ERFAREN ADVOKATFULDMÆGTIG

ELF Development A/S Hellerup

Indrykket 

Har du lyst til at arbejde i en virksomhed, der er med til at forme fremtidens boliger og byudvikling? Er dit faglige niveau højt, og er du i stand til at arbejde målrettet, på tværs af faggrupper, for at opnå gode resultater? Så kan det være, at det næste skridt i din karriere er en stilling i ELF Development A/S’ juridiske team.

ELF Development er i rivende udvikling, og derfor søger vi en advokat eller erfaren advokatfuldmægtig til at blive en del af vores juridiske team.

OM STILLINGEN

Du vil, i tæt samarbejde med vores dygtige in house-advokat, komme til at servicere ELF Developments øvrige teams med rådgivning inden for alle aspekter af fast ejendom, særligt projektudvikling, køb og salg af fast ejendom, erhvervslejeret og entrepriseret. Du vil få selvstændigt ansvar for håndtering af tvister, samt være med til at sikre, at ELF Development til stadighed er compliant med gældende lovgivning og branchespecifikke regelsæt. Der vil være stor variation i arbejdsopgaverne, som løbende udvikler sig i takt med at vores forretning vokser.

VI TILBYDER

En alsidig og dynamisk hverdag, med stor variation i opgaverne og en god work-life balance. Vi mener, alle præsterer bedst med en god work-life balance, og tilbyder derfor en høj grad af fleksibilitet i hverdagen, og eventuelt mulighed for nedsat tid. Vi er passionerede og dedikerede mennesker med indgående markedsviden, som alle sætter faglighed og integritet højt. Vi tager hinanden alvorligt og har fokus på at spille hinanden gode. Vores organisation er flad med kort afstand imellem medarbejdere og ledelse, og vores omgangstone er uformel men professionel.

VI FORVENTER

Du er 1. eller 2. års advokat eller erfaren advokatfuldmægtig med passion for fast ejendom og erfaring fra retsområdet.

Du brænder for at:

  • rådgive inden for alle aspekter af fast ejendom og bidrage med sparring til virksomhedens øvrige afdelinger
  • deltage i udvikling af ELF’s juridiske team, herunder procesoptimering
  • sørge for, at ELF til stadighed overholder gældende love og regler inden for bl.a. selskabsretten og databeskyttelse
  • formidle og implementerer relevante lovændringer inden for virksomhedens forretningsområder
  • arbejde med den samme klient og se resultaterne af egen rådgivning

For at få succes i rollen har du:

  • uddannelse som cand.jur.
  • Advokatbestalling eller vil opnå den inden for en kortere periode
  • praktisk erfaring med rådgivning inden for fast ejendom
  • erfaring og kompetencer inden for udarbejdelse af juridiske kontrakter
  • pragmatisk og forretningsorienteret tilgang til faget
  • lyst til at arbejde med ansvar for egne sager
  • stor interesse for at sætte dig ind i nye retsområder og processer
  • stærke sprog- og formidlingskompetencer på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt

Søg via linket nedenfor.

ANSØGNINGSFRIST: 14.8.2020

Vi forventer at holde samtaler i uge 35 + 36. Spørgsmål til stillingen kan rettes til HR & Office Coordinator Marianne Berggreen, tlf 3920 0250.


OM ELF DEVELOPMENT

ELF Development er et privatejet ejendomsudviklingsselskab med projekter i Danmark og Sverige og egen ejendomsportefølje bestående af bolig- og erhvervslejemål. Vi brænder vi for at skabe velfungerende bykvarterer og veldesignede kvalitetsbyggerier. Vi har mange års erfaring inden for ejendomsbranchen, en solid økonomi og står bag en række markante boligprojekter som Amager Strandpark, IrmaByen, flere store projekter i Herlev og København samt Kajkanten i Malmø. Vi er 35 dygtige medarbejdere med base i hovedstadsområdet, og vi favner hele værdikæden fra investering, udvikling og byggeri til økonomi, jura, HR, salg og marketing. P.t. har vi til huse på Strandvejen i Hellerup, men flytter til Søborg i vores nye domicil i 2020, da vi er vokset ud af vores nuværende kontor.