Populos

Afdelingschef til el-entrepriseafdeling – Sydjylland

Populos søger for kunde

Indrykket 
  • Har du en el-teknisk baggrund og lyst til at projektlede større projekter og entrepriser i en af landets mest succesfulde byggevirksomheder? Og vil du have ansvar for 6 medarbejdere samt bane vejen for en fremtid i en virksomhed med særdeles gode udviklingsmuligheder?

”Du bliver en del af ledergruppen hos en af Danmarks førende teknikentreprenører, så der er mulighed for at sætte et solidt aftryk på komplekse teknik- og anlægsentrepriser og virkelig vise sit værd i en performanceorienteret kultur,” fortæller Rikke Krogh, chief advisor hos Populos – et moderne rekrutterings- og konsulenthus.

Gør karriere hos en større teknikentreprenør i Sydjylland

Virksomheden leverer løsninger inden for el, VVS, sprinkler, ventilation, fjernvarme, energioptimering m.m. Stillingen giver dig en solid mulighed for udvikling inden for teknikentreprenørsegmentet i en landsdækkende virksomhed, der beskæftiger sig med et bredt spektrum af teknikentrepriser med vidt forskellig kompleksitet og omfang. Ydermere bliver du en del af en beslutningskraftig ledergruppe og får derigennem mulighed for at sætte aftryk på nutidens og fremtidens teknikentrepriser.

Spil en nøglerolle i vores fremtidige projekter, og kom ind i en organisation med store udviklingsmuligheder

Du bliver chef for en afdeling bestående af en projektchef, en entrepriseleder, en ingeniør og projektledere (både interne og eksterne), og du får en bred og ansvarsfuld rolle med økonomisk, ledelsesmæssigt og teknisk ansvar for at styre og sikre fremdriften på afdelingens projekter, så vi leverer til aftalt tid, kvalitet og økonomi. Desuden vil du – som en del af vores vækstrejse – opsøge nye potentielle kunder og projekter samt sikre, at vi har de ressourcer, vi skal bruge i fremtiden. Du er derfor både med til at sikre de igangværende projekter men ligeså opbygge og udvikle samt bane vejen for fremtiden i henhold til strategien.

”Du er med til at lede store tværfaglige teknikentrepriser og udfylde en nøglerolle i en vækstorienteret organisation. Og så er det dig, der sætter retningen for afdelingens fremtidige udvikling også i en organisation med fokus på samarbejde på tværs af faggrupper.” siger Rikke.

El-teknisk baggrund og solide lederevner

  • Du har en tung el-teknisk baggrund som elektriker, el-installatør, el-ingeniør eller lignende kombineret med dokumenteret projektledelseserfaring fra en tilsvarende stilling inden for el- og entreprenørområdet og med store projekter og entrepriser.
  • Det kan være, at du i dag arbejder som projektchef, projektleder, afdelingschef eller tilsvarende.
  • Du har gode lederevner, og du formulerer dig ubesværet på dansk i både skrift og tale.
  • Du har gode salgsevner samt et godt netværk i branchen, så du kan drive salgsindsatsen i regionen ift. nye og eksisterende kunder, ligesom du har solid økonomisk forståelse og er vant til at arbejde på tværs af faggrupper.
  • Endelig er du fortaler for administrative processer, så der er tydelighed omkring økonomi og fremdrift på afdelingens aktiviteter.

Moden leder med kommercielt mindset

”Det er den forretningsorienterede og kommercielt orienterede profil, vi leder efter, som har gode samarbejdsevner og motiveres af at udvikle afdelingen og skabe resultater. Men det er også vigtigt, at du er stærk på styrings- og ledelsesdelen, da det er via din faglighed, at du skal opnå respekt og resultater,” slutter Rikke.

Er du interesseret?

Ansøg via knappen ”søg jobbet online”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Krogh, chief advisor hos Populos. Rikke kan træffes på tlf. 3071 8172.

Vi glæder os til at høre fra dig.